Hvordan er forløbet af denne børnesygdom?
Mæslinger er en børnesygdom, der skyldes et virus. Det er en meget smitsom sygdom, der giver et lyserødt udslæt i ansigtet, på halsen og på kroppen. Inkubationstiden er 10-11 dage.
De fleste har her i landet haft mæslinger som børn og får det derfor ikke mere, da sygdommen giver livslang immunitet
Børn under et halvt år får ikke mæslinger, da der i deres blod findes antistoffer mod denne sygdom. Det har de fået i fosterstadiet fra moderens blod.
Sygdommen ligner til at begynde med en almindelig forkølelse, men der kan på fjerde dag komme feber helt op til 41 grader. Udslettet i form af små røde prikker bryder frem 3-5 dage efter, at de første symptomer har vist sig og holder sig i fra 4 til 7 dage. Sygdommen ledsages oftest af øjenbetændelse og ubehag ved lys.
Hvis der ikke støder noget til, vil et barn med mæslinger være rask igen i løbet af to til fire uger.
Børnene må holde sengen, mens de er syge, men kan stå op, når de føler sig raske.
.............................................................................................................