Er epilepsi en selvstændig sygdom eller et symptom?
Epilepsi er ikke en egentlig sygdom, men et symptom på en større eller mindre, medfødt eller erhvervet hjernebeskadigelse, der giver tilbøjelighed til uhensigtsmæssige elektriske udladninger fra nerveceller i hjernen med midlertidigt bevidsthedstab og kramper til følge.
Der er mange årsager til epilepsi, og det er ikke altid, at de kan påvises. Kan de ikke det, taler man om kryptogen (idiopatisk) epilepsi.
Epilepsi forekommer i Danmark med omkring 1 tilfælde pr. 1. 000 indbyggere (en promille). Den findes i flere former fra de helt lette til de meget svære.
Ved Grand mal (stort anfald), som undertiden varsles af en sær fornemmelse, som man kalder en aura, mister patienten bevidstheden og besvimer. Kroppen bliver først stiv, men lidt efter kommer der kramper, eventuelt ufrivillig vandladning og afføring. Efter nogle minutters forløb aftager kramperne, og patienten vågner lidt efter lidt til bevidsthed, men er meget træt og trænger til at sove i flere timer.
I nogle tilfælde forekommer der ikke kramper, idet den normale spændingstilstand i kropmuskulaturen falder bort. Sådanne anfald kalde akinetiske.
Petit mal (små anfald) medfører kortvarige tab af bevidstheden, der kan minde om uopmærksomhed eller adspredthed.
En tredie type er de psykomotoriske anfald, hvor den syge under bevidsthedstabet kan fortsætte sin aktivitet, som da undertiden bliver meningsløs.
Epilepsi kan holdes nede ved hjælp af behandling med forskellige medikamenter, der må tages til stadighed.
I enkelte tilfælde kan en hjerneoperation helbrede for en epilepsi, der skyldes en svulstdannelse eller et arvæv i hjernen.
Epilepsi diagnosticeres på symptomerne, ved hjælp af elektroencefalografi og ved andre nyere undersøgelsesmetoder.
Anfaldenes hyppighed varierer meget stærkt. Der kan være måneder eller måske endog år imellem, men de kan også i nogle tilfælde afløse hinanden næsten uafbrudt. En sådan tilstand kaldes status epilepticus, og den kræver øjeblikkelig hospitalsindlæggelse.
Det kan forekomme, at epilepsi ledsages af intelligens-defekter, men det er ikke reglen.
Mere end halvdelen af alle epileptikere kan uden vanskeligheder klare hverdagens krav, men en epileptiker skal have været anfaldsfri i to år for at kunne få kørekort. Kun 20 procent af de ca. 34.000 danskere, der behandles for epilepsi, lider af det i så svær grad, at der kan siges at være tale om invaliditet.
Behandling af epileptikere finder sted på hospitalerne og for de sværere tilfældes vedkommende fortrinsvis på kolonien Filadelfia ved Dianalund på Sjælland, hvor man foruden afdelinger for voksne har en særlig børneafdeling, og hvortil er knyttet en række plejehjem forskellige steder i landet.
Epileptikere med ophold på Filadelfia og de herunder hørende plejehjem eller under tilsyn fra Filadelfia betragtes som værende under særforsorgen og får dermed alle udgifter dækket.
Men også for det store flertal af epileptikere, som kan klare sig under hjemlige forhold, kan forskellige former for hjælp blive nødvendig. Den ydes efter behov i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til den lokale social- og sundhedsforvaltning.
Dansk Epilepsiforening, Store Gråbrødrestræde 10, 1. 5000 Odense C
Tlf. 66 11 90 91. E-mail: epilepsi@epilepsiforeningen.dk - www.epilepsiforeningen.dk/
Dansk Epilepsiforening har blandt andet til formål at udbrede kendskabet til epilepsi, at nedbryde fordomme om epileptikere og at støtte den videnskabelige forskning af sygdommen.
.............................................................................................................