Logo

Øjensygdomme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Øjensygdommen grå stær (katarakt), som rammer alle gamle mennesker før eller siden, kan man nu helbrede ved at indoperere en kunstig linse, efter at man først har fjernet den gamle og uklare linse. På tegningen er det vist, hvordan den kunstige linse er placeret foran regnbuehinden. og hvordan den holdes på plads af et par løkker, der går ind i øjets glaslegeme

Hvilke sygdomme går især ud over øjnene, - og hvilke er de egentlige øjensygdomme?

Øjnene er en vigtig del af organismen og kan ligesom andre organer blive ramt af sygdomme.

Der forekommer desuden øjensymptomer ved visse lidelser, blandt andet ved børnesygdommen mæslinger, der i begyndelsen giver bindehindebetændelse med lysskyhed.

Hverken skoldkopper eller Røde hunde giver øjensymptomer, men får en gravid Røde hunde under graviditeten, kan barnet blandt andre misdannelser få grå stær, det vil sige en uklar linse i øjet.

Herpes-virus, der giver forkølelsessår, kan angribe øjets hornhinde og i værste tilfælde ødelægge den, så en hornhindetransplantation kan blive nødvendig for at redde synet på øjet.

Gonorré hos den fødende gav tidligere spædbarnet en farlig øjenbetændelse, men det forebygger man nu eller helbreder den, hvis den opstår.

Børn, der fødes af mødre, som har fået toxoplasmose som gravide, kan også få øjenskader, som fører til svær synsnedsættelse.

Også åreforkalkning kan ramme øjnene, og sukkersyge kan en snes år efter, at den har vist sig, give karforandringer, som også rammer øjnene, og som i værste fald fører til blindhed.

Ved Basedows sygdom kommer der øjensymptomer som udstående, stirrende øjne (exoftalmus).

Hjernesvulster kan gå ud over øjnene og synet, og dissemineret sklerose giver forbigående synsnedsættelse og dobbeltsyn.

Urinsyregigt kan ramme øjnene og i værste fald medføre blindhed, og hos små børn kan der opstå ondartede svulster i øjnene, der ubehandlet kan medføre barnets død.

Af de egentlige øjensygdomme er grøn stær og grå stær to af de alvorligste.

Ved Grøn stær (glaukom) er væsketrykket i øjet forhøjet, en tilstand, der kan føre til blindhed, hvis den ikke behandles. Glaukom forekommer i forskellige typer og kan i nogle tilfælde helbrede s eller bedres ved operation.

Grå stær eller katarakt skyldes, at øjets linse bliver så uklar, at synsbilledet bliver tåget. Denne lidelse er så almindelig, at omkring alle mennesker i 50 års alderen lider af den i mild grad, og den bliver så hyppig med stigende alder, at næsten alle får den, hvis de lever længe nok. Det er dog kun ca. l promille (en tusindedel) af befolkningen, der får lidelsen i så svær grad, at det er berettiget at operere for den.

Ved operationen fjerner man linsen, men der opstår et specielt problem, hvis det ene øje er opereret for grå stær, mens det andet øje stadig er normalt. Patienten får da dobbeltsyn, og det ene øje må derfor tildækkes, eller der må etableres normalt syn på begge øjne ved anskaffelse af en kontaktlinse til det opererede øje.

Kontaktlinsen erstatter den fjernede, uklare linse, men kontaktlinsen kan først tages i brug seks uger efter operationen.

Øjenkatar (konjunktivitis) kan skyldes så vel virus som bakterier, men den kan også være allergisk og er meget langvarig.

Ægyptisk øjensyge (trakom) er en svær form for konjunktivitis, der kan beskadige hornhinden, men den er sjælden i Danmark.

Øjenskader er derimod almindelige og kan opstå af mange årsager, ofte ved, at fremmedlegemer trænger ind i øjet. Kommer der ved et uheld ætsende væske i øjet, skal man skylle det med store mængder vand og derefter hurtigst muligt søge øjenlæge.

Nærsynethed skyldes, at synsbilledet dannes foran nethinden, så den nærsynede må have en spredelinse foran øjet, det vil sige briller med konkave glas.

Langsynethed korrigeres med en samlelinse, altså konvekse glas.

Når lyset ikke brydes lige stærkt i øjets vandrette og lodrette plan. er der tale om bygningsfejl, og dem kan der også korrigeres for gennem brilleglas.

Langt de fleste mennesker har dog, hvad man kan kalde for normalt syn, men der findes i Danmark ca. 8.000 blinde. hvoraf mindst de 5.000 er over 60 år.

Ved blindhed forstås mangel på evne til at færdes på et ukendt sted ved synets hjælp.

Oftalmologi er læren om øjet og dets sygdomme, og en øjenlæge kaldes for en oftalmolog.

Det er stadig en ret udbredt overtro, at man kan aflæse visse sygdomme ved studiet af folks regnbuehinde (iris).

Derimod er det rigtigt nok, at visse sygdomme har tydelige øjensymptomer og derfor kan diagnosticeres hos øjenlægen.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.661 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her