Hvor stor er den menneskelige tilpasningsevne?
Ved homeostase forstås den evne, som organismen har til at opretholde livsprocesserne i samarbejde med eller på trods af de ydre kår, klima, forurening, bakterier, virus osv.
Omgivelserne må altså være hensigtsmæssige for individet, hvis det skal opnå den optimale livslængde, der dog altid er begrænset og til en vis grad arveligt bestemt. Det er få mennesker, der bliver over 100 år.
I snævrere forstand er den homeostatiske regulation de kræfter i organismen, der søger at opretholde et biokemisk miljø inde i legemet, som er foreneligt med livets beståen.
Under sygdom og operationer kan det være nødvendigt at understøtte organismens homeostase, for eksempel ved hjælp af medicin, kunstigt åndedræt, blodtransfusion eller væsketerapi.
Gennem mad og drikke får vi de stoffer, som organismen har brug for, og vi er tilpasset til at leve under de forhold, som vi har, heri ikke blot indbefattet klimaet, men også de smitstoffer og forureningskilder, der omgiver os, herunder også den tobaksrøg, som vi omgiver os med, og som er tusind gange værre end udendørs luftforurening.
Visse dyrearter er uddøde, fordi de var for dårligt tilpasset til omgivelserne, men mennesker, insekter, rotter og mus har så stor tilpasningsevne, at de har overlevet som arter indtil denne dag.
Menneskets tilpasningsevne er større end nogen anden dyrearts, fordi vor hjerne har sat os i stand til at leve under vidt forskellige vilkår ved hjælp af klæder, huse, transportmidler, teknik og medicin, ja, endog til at ændre vort miljø for eksempel ved opvarmning af vore boliger.
Den største trussel mod menneskeheden er dens egne destruktive kræfter i form af umådehold og stridbarhed.
.............................................................................................................