Hvornår er indholdet af sukker i blodet normalt, så man hverken har sukkersyge eller for lavt blodsukker?
Normalt blodsukker (normo-glykæmi) er det ret snævre område, som blodsukkeret bevæger sig i, og som er lavest, når man har fastet længe, og højst lige efter, at man har spist.
Det ligger imellem 60 og 140 mg% (milligram-procent).
Udtrykt ved de mere moderne enheder, som man kommer til ved at dividere de gamle tal med 18, ligger blodsukkeret normalt mellem 3,3 og 7,2 mmol/l (milli-mol pr. liter).
Stigningen i blodsukkeret her ud over forhindres af insulin sekretionen, og større fald i blodsukkeret forhindres af ikke færre end fire hormoner, nemlig glukogon, binyremarvhormonet adrenalin, binyrebarkhormonet cortison og væksthormon, der dannes i hypofysen.
I lægesproget bruger man forstavelsen hyper ved for højt og forstavelsen hypo ved for lavt indhold.
For lavt blodsukker (hypoglykæmi) er en tilstand, hvor blodsukkeret ligger under det laveste normale. I praksis taler man dog ikke om hypoglykæmi, før blodsukkeret kommer ned under 40 mg % eller 2,5 milli-mol pr. liter. Før kommer der nemlig ingen symptomer.
Symptomer ved hypoglykæmi kommer der, fordi hjernen og centralnervesystemet ikke kan undvære tilførsel af sukker (glykose) med blodet, og symptomerne viser sig ved manglende koncentrationsevne, langsom hjernevirksomhed (tanke og tale), svaghed, sved, rysten og sult, men også af og til vrede og kværulanteri.
En del af symptomerne skyldes den forhøjede sekretion af modhormonet adrenalin.
Hypoglykæmi ses ret ofte hos sukkersygepatienter, der får for meget insulin, og også af og til hos sukkersyge, der får tabletbehandling af sygdommen.
Det kan naturligvis ske, når de får for meget, men det kan også ske, hvis de spiser for lidt eller for sent i forhold til insulin- eller tablet-indtagelsen, og endelig kan det ske, fordi de er usædvanlig aktive, så de forbrænder mere glukose end ellers.
Hos andre end netop sukkersygepatienter ses for lavt blodsukker (hypoglykæmi) utroligt sjældent.
Når det endelig forekommer, kan det naturligvis skyldes de fire effektive modhormoner. De få tilfælde, der forekommer, kan bero på mangel på et eller flere af disse hormoner, for eksempellidelser i hypofysen.
Det kan også skyldes betydelig nedsættelse af leverlunktionen, fordi det hurtigt mobiliserbare glukose-lager findes i leveren. Mere end 80 procent af leveren skal dog være ude af funktion, før der af den grund kan optræde hypoglykæmi.
Endelig findes der en meget sjælden svulstform i bugspytkirtlen, nemlig insulomet, der producerer for meget insulin.
Hos patienter med insulom eller en anden af de nævnte og sjældne sygdomme vil hypoglykæmi hyppigst indtræde hos patienter, der lader være med at spise i længere perioder.
Hos almindelige raske mennesker forekommer hypoglykæmi (for lavt blodsukker) næsten aldrig.
For lavt blodsukker kan dog indtræde efter alkoholindtagelse navnlig gennem længere tid og sammen med manglende indtagelse af andre kalorier, især hos alkoholikere, der jo samtidig kan have leverskader.
Men ganske enkelte og i øvrigt raske mennesker kan være særlig overfølsomme over for alkohol og kan få hypoglykæmi tre-fire timer efter indtagelsen af blot tre genstande på tom mave.
Diagnosen hypoglykæmi (for lavt blodsukker) kræver, at der er foretaget en eller flere blodsukkermålinger på under 40 milligram-procent eller under 2,5 milli-mol pr. liter.
Hvis de lave blodsukkertal ikke findes ved flere blodsukkermålinger, kan man være sikker på, at symptomer som manglende koncentrationsevne, svaghed, svedtendens og så videre, symptomer, der i øvrigt er ret almindelige, har helt andre årsager end hypoglykæmi.
• Se sukkersyge.
.............................................................................................................