Hvad er årsagen til dykkersyge?
Når lufttrykket mindskes for hurtigt, efter at man har været udsat for et forhøjet atmosfærisk tryk, opstår der smerter i alle lemmer. Det sker for eksempel for dykkere, der bliver taget for hurtigt op, og undertiden også for frømænd, der stiger for hurtigt op til overfladen.
Det skyldes, at luftens kvælstof (nitrogen), som er opsamlet i blodet, ikke kan blive afgivet hurtigt nok. Kvælstoffet danner små luftblærer, som kan tilstoppe de små blodkar. Det giver svimmelhed, hovedpine og opkastninger, og tilstanden kan i svære tilfælde blive kritisk.
Også astronauter kan få dykkersyge, hvis de ikke får trykket i blodet nedsat gradvis i et såkaldt dekompressionskammer.
.............................................................................................................