Hvorfor er der nogen, der bliver dværge?
Der er forskellige årsager til, at folk bliver dværge, for eksempel nedarvede faktorer, medfødte defekter og hormonforstyrrelser, især mangel på væksthormon fra hypofysen, Ved den sidste form kan dværgvækst i nogen grad afhjælpes ved at give væksthormon, inden vækstperioden er sluttet.
Den form for dværgvækst, hvor knoglerne i arme og ben er abnormt korte, mens kropsbygningen er normal, skyldes arveanlæg og kan ikke behandles. Den kaldes akondroplasi.
Hvis der produceres for lidt skjoldbruskkirtelhormon før fødslen og i den første barndom, kan det føre til den form for dværgvækst, som kaldes kretinisme, og som er ledsaget af åndssvaghed. I tidligere tider forekom kretinisme i bjergegne med mangel på jod, idet jod er nødvendigt for opbygningen af væksthormonet.
.............................................................................................................