Hvad får man dysenteri af? Dysenteri er en sygdom i tyktarmen med stærk og blodig diarre og krampagtige mavesmerter.
Uden behandling er dødeligheden mellem 10 og 50 procent af de angrebne, og under store krige i fortiden har dysenteri ofte krævet flere dødsofre end selve krigshandlingerne.
Sygdommen skyldes en stavbakterie, Shigella, der har navn efter japaneren Shiga, der påviste den som sygdomsårsag i 1896. Den findes i mere eller mindre farlige typer.
Smitten sker enten fra menneske til menneske eller fra fluer via afføringen, og udbredelsen af en eventuel epidemi har nøje sammenhæng med den hygiejniske standard.
Der findes ingen effektiv vaccine imod dysenteri, men for nogle formers vedkommende har sulfonamider og forskellige antibiotika god virkning.
Væskebehandling på hospital er ofte livreddende.
En anden form for dysenteri skyldes en tarmdestruerende amøbe, en encellet organisme, der er betydeligt større end en bakterie.
Amøbe-dysenteri (amøbiasis) er mest almindelig i de varmere egne, og den angriber ofte danskere, der har rejst i Middelhavsegnene, Afrika og østen. Den bevirker periodiske diarreer med smerter i maven, men er sjældent så alvorlig som den bakterielle dysenteri. I enkelte tilfælde kan den dog blive farlig, især når den angriber leveren og giver gulsot.
Også amøbedysenteri kan behandles med antibiotika.
.............................................................................................................