Den venstre halvdel af hjernen, set fra siden med storhjernens vindinger øverst og lillehjernen, tegnet med sort, bagest.
Lige foran lillehjernen ses hjernestammen, den øverste del af rygmarven. Hjerne og rygmarv kaldes tilsammen for centralnervesystemet.
Storhjernens overflade ligner set ovenfra en valnød. Den er på langs delt i to symmetriske halvdele af medianspalten.
a) hjernefure, b) hjernevinding.
Hvad ved man om hjernen og dens funktioner?
Det vigtigste af de menneskelige organer er hjernen. Den styrer vor adfærd og afgør dermed, hvordan vort liv bliver.
Den vejer imellem 1 og 1½ kg og rummer ca. 12 milliarder hjerneceller (nerveceller).
Den ligger godt beskyttet i kraniet, og set ovenfra ligner den en stor valnød, idet den største del, den såkaldte storhjerne (cerebrum), der udgør 70 procent af hele hjernens rumfang, er delt i to halvkugler (hemisfærer), der er spejlbilleder af hinanden.
Foruden storhjernen består hjernen af lillehjernen (cerebellum), der ligger bagtil under storhjernen, vejer 150 gram og også er opdelt i to halvdele.
En episode fra en hjerneoperation. Der er lavet en åbning ind til hjernen ved hjælp af en trepanation, efter at der først er taget et røntgenbillede af hjernen, hvis blodkar er gjort synlige ved hjælp af kontrastvæske. Patienten kan muligvis have fået et såkaldt aneurysme, en udposning på et blodkar i hjernen, der kan føre til en bristning og en hjerneblødning. Hvis et sådant aneurysme opdages i rette tid, kan en øvet hjernekirurg fjerne det og sy karret sammen, så patienten bliver helt rask og undgår hjerneblødningen, der ubehandlet kunne have medført et apoplektisk tilfælde med risiko for invaliditet eller død.
Storhjernen er sæde for tankevirksomheden og lillehjernen er samordnende organ for balance og muskelvirksomhed.
Under storhjernen og foran lillehjernen findes den tredie hjernedel, hjernestammen, som man deler i tre afsnit, der regnet forfra er midthjernen, hjernebroen og den forlængede hjernemarv, der går over i rygmarven, som er 45 centimeter lang og vejer 30 gram, og som sammen med hjernen udgør det såkaldte centralnervesystem. (Resten af nervesystemet, de såkaldte perifere nerver, er nerverne ude i legemet, altså uden for hjerne og rygmarv. (Se nerver).
Storhjernens fingertykke hjernevindinger, der er adskilt af furer, består yderst af grå hjerneceller (hjernebarken) og inderst af hvide nerve tråde.
Imellem storhjernens to halvdele og hjerne stammen ligger mellemhjernen, hvis nederste område er hypotalamus, hvor der findes centre for sult, temperatur, stofskifte, kønsdrift, frygt og vrede.
Ovenover og lidt til siden ligger hjernedelen talarnus, to ægformede legemer, hvorfra alle sanseindtryk (undtagen lugtesansen) fordeles til den grå hjernebark.
Fra hypotalamus er der forbindelse til den nøddekerne store overordnede hormonkirtel hypofysen, som er fæstet til hjernens underside (over næsen) ved en tynd stilk.
Hypofysen, som selv producerer hormoner, er kontrolorgan for de hormoner, der dannes i forskellige af legemets kirtler. Ved hjælp af en såkaldt feed-back-mekanisme (tilbagemeldingskontrol) sørger hypofysen for, at hormonproduktionen forløber som den skal, og at der er balance imellem hormonerne.
Under storhjernen og lige over næsehulen ligger der to lugtkolber, hvorigennem lugtimpulserne fra lugtnerverne føres til andre hjernedele, hvor de opfattes.
Synsnerven går fra øjets nethinde til synscentret bagest i hjernen.
90 procent af alle hjerneceller findes i storhjernens grå hjernebark, hvorfra vor hukommelse, intelligens og fantasi styres og afhænger.
Hjernen ligger godt beskyttet af kraniets knogler. Den bruger en femtedel af den ilt, som gennem blodet tilføres legemet, og hjernecellerne dør, hvis de ikke konstant forsynes med ilt.
Hjerne og rygmarv er yderligere beskyttet af hinder og væske (cerebrospinalvæsken).
Fra storhjernens venstre halvdel gives der ordrer til højre side af kroppen, mens højre hjernehalvdel er engageret i musklerne på kroppens venstre side.
Talecentret findes hos højrehåndede i hjernens venstre halvdel.
Det er i talarnus, at føleimpulserne fra den modsatte legemshalvdel kobles om og sendes videre til hjernebarken.
Den grå hjernebark er den overordnede kommandocentral for hele vort nervesystem, men hvordan den egentlig fungerer, ved vi ikke ret meget om, selvom man kan slutte sig til en del funktioner ved at studere, hvilke færdigheder der falder bort ved visse bestemte beskadigelser af hjernen.
I tusindvis af tilfælde er følgerne af hjernelæsioner ved krigsog trafikskader blevet nøje undersøgt, og meget tyder på, at den indviklede hjernefunktion, der foregår ved elektriske strømme mellem hjernecellerne, kommer i stand ved et samspil mellem tre forskellige blokke af hjernen. (Ifølge en teori af den højt ansete russiske hjerneforsker A. R. Luria).
Den ene blok, hjernestammen og mellemhjernen, er ansvarlig for vågenhed og spændingstilstand.
Den anden blok, de bageste hjerneområder, opfatter påvirkninger udefra og samarbejder dem, mens den tredie blok, de forreste hjerneområder (frontlapperne) sørger for planlægning og kontrol af adfærden.
Hjernen, hvis funktion er langt mere indviklet end den mest sindrige EDB-computer, er et overskudsorgan, der kan rumme langt flere kredsløb og kombinationer, end vi kan gøre os nogen forestilling om, og langt flere, end vi nogen sinde kan få brug for.
Vi ved ikke, hvordan hjernen husker, kombinerer og tænker, men vi kan rent umiddelbart konstatere, at hjernens forreste del hos mennesket er langt stærkere udviklet end hos dyrene, og det er øjensynlig den del af hjernen, der har gjort mennesket til jordens behersker.
Vi ved heller ikke, hvilke fejlfunktioner i hjernen der fremkalder de almindelige former for sindslidelse, men noget tyder på, at psykoserne (de egentlige sindssygdomme) skyldes en eller flere fejl i hjernecellernes stofskifte.
Hos mennesket modnes hjernen lidt efter lidt og er først fuldt udviklet i 20 års alderen.
Det lille barn, der ligger i sin vugge og eksperimenterer med sine hænders bevægelser, har en meget umoden hjerne, men efterhånden som barnet udvikler færdigheder som at kravle, gå, cykle, svømme, læse, skrive og regne, modnes flere og flere nervecentre, der senere automatisk træder i funktion og afspiller det sæt af erfaringer, som man har brug for, når man for eksempel cykler og ikke mere tænker på balancen og pedalerne s stilling, men kan det hele rent rutinemæssigt.
Hjernens elektriske impulser, som man kan måle på et apparat, der kaldes en elektroencefalograf, er livligst i vågen, vagtsom tilstand og langsomst under søvn.
Ved hjælp af et elektroencefalogram, som elektroencefalografen optegner på en papirstrimmel, kan sygelige steder i hjernen påvises, og man kan se ændringer, der er karakteristiske for epileptiske tilstande, der skyldes unormale forhold i hjernen.
• Se cellen, cerebellum, cerebral parese, elektroencefalogram, epilepsi, fontanellen, hjernebetændelse, hjerneblødning, hjernedødskriteriet, hjernerystelse, hiernesvulst, hormoner, hovedpine, hypofysen, lobotomi, meningitis, migræne, nerverne, neurokirurgi, sindslidelser, åndssvaghed.
.............................................................................................................