Kan være årsagen til pludselige svimmelhedsanfald
Menières sygdom er en lidelse i det indre øre. Den angriber i reglen kun det ene øre og forekommer hyppigst hos mænd over 40 år.
Den optræder i anfald, der kan komme pludseligt, give svimmelhed, øresusen, kvalme og opkastning, og ligevægtssansen er forstyrret, så patienten må lægge sig ned. Efterhånden tager hørelsen skade.
Den egentlige årsag til sygdommen kendes ikke, men symptomerne kan mildnes med medicin.
I alvorlige tilfælde kan det blive nødvendigt at operere. Efter operationen plejer symptomerne at forsvinde, men der kommer i reglen en hørenedsættelse på det øre, der er blevet opereret.
.............................................................................................................