Har man et middel mod uro i benene om natten?
Det, som lægerne kalder for »hvileløse ben«, med et finere lægeudtryk: asthenia crurum parasthetica et dolorosa, er en ubehagelig krybende fornemmelse, der føles dybt i underbenet, oftest om natten, uden at man kan påvise årsagen.
Mange forskellige midler har været prøvet, men det, der hjælper de fleste, er den såkaldte Vesterhavspille, som er opfundet af læge Jørgen Josephsen i Hvide Sande.
Den fremstilles på visse apoteker, men den kan fås på ethvert apotek efter bestilling.
Sammensætning af pillen er følgende, som det kan være praktisk at opgive, hvis man bestiller den:
Codeinphosphat resguyhydrat 10 mg, fenobarbitol 50 mg, kininsulfat 50 mg.
Mange læger ordinerer den med godt resultat for de patienter, som har brug for den.
Dr. Jopsephsen sagde engang, at man jo kunne prøve med 25 eller 50 piller. En halv pille om aftenen skulle i reglen være nok til at holde uroen i benene væk.
Et andet middel mod kramper i benene om natten er med godt resultat anvendt af en fysioterapeut, der selv brugte det i påkommende tilfælde.
Hun rejste sig op og bøjede tæerne opad så meget, hun kunne. Det plejede øjeblikkeligt at tage hendes kramper, selvom det kunne gøre lidt ondt, når hun gjorde det.
.............................................................................................................