Hvad er forklaringen på smertefornemmelsen?
Smerte er en fornemmelse, som nogle frygter mere end alt andet, men det er også et hensigtsmæssigt faresignal, en advarsel i tide, der tjener til at beskytte den, der føler smerten.
Så at sige alle mennesker kan føle smerte, men der findes dog nogle ganske enkelte, som totalt mangler smertesans, og de befinder sig i konstant livsfare, da de aldrig får den advarsel, som smerten giver. De må bestandig overvåges, da mange sygdomme hos dem optræder symptomfrit.
Manglende smertesans er altså invaliderende, og man må være godt tilfreds med at kunne opleve, at noget gør ondt.
Men folk opfatter ikke samme påvirkninger ens. Nogle kan føle smerter, hvor andre intet føler.
Smerte kan komme af mange forskellige slags påvirkninger. slag, varme, kulde, ætsning, snit, læsioner, tryk, træk, og man er ikke helt klar over, om smerte er en og samme sans, eller om der er flere forskellige.
Smertefornemmelsen forplanter sig for eksempel fra fingerspidsernes følemodtagere (receptorer) gennem nerverne til hjernen, hvor smerten opfattes og erkendes, sandsynligvis ved et samspil mellem flere hjernedele, især dele af mellemhjernen og storhjernen.
Hvor stærkt man føler smerte afhænger foruden af påvirkningen også af hele ens personlighed, helbredstilstanden og den psykiske forfatning. En ængstelig vil føle smerte, hvor en rolig og helt afslappet intet mærker. Det har tandlæger ofte erfaret.
Ved hjælp af bedøvende stoffer kan smertefornemmelser ophæves, idet nerveledningsevnen blokeres eller den smerteopfattende del af hjernen lammes.
Da der ikke findes smertereceptorer i legemets indre, skulle man ikke tro, at man kunne have indre smerter. Men hjertemusklen, der ikke er udstyret med følereceptorer, kan smerte på grund af iltmangel. Smerten viser sig da andre steder end i selve hjertet.
Heller ikke hjernen har nogen følesans. Hovedpine er således ikke smerter i hjernen, men smerter fra blodkar, der forsyner hjernen med blod og dermed også med ilt. Migrænesmerter opstår, når blodkarrene i en vis del af hjernen udvider sig efter en stærk sammentrækning.
Når en lidelse, der giver smerte, er konstateret, har smerten gjort sin nytte og har ikke mere noget formål og bør derfor fjernes, både fordi den er ubehagelig, og fordi den bevirker muskelsammentrækninger, der kan medføre dårlig blodcirkulation.
I mange tilfælde kan lægen fjerne smerten effektivt og gør altid gøre det overfor døende med stærke smerter, da faren for tilvænning til smertestillende midler jo her er uden betydning.
Personer, der lider af angst, depressioner, ensomhedsfølelse og melankoli, kan få smerter, der kommer af ubevidste muskelspændinger. Der er altså her tale om reelle, legemlige smerter. Men om der findes rent psykiske smerter bliver et spørgsmål om sprogbrug. Det, der gør ondt i sindet, må nok have andre benævnelser som skuffelse, fortvivlelse og sorg, og det er følelser, som kun i overført betydning kan kaldes for smerter.
.............................................................................................................