En oversigt over menneskets fordøjelseskanal:
a Spiserøret,
b Mavesækken,
Tyndtarmen,
d Galdeblæren,
e Leveren,
f Tolvfingertarmen,
g Tyktarmen,
h Appendix (populært kaldet blindtarmen) og
i Endetarmen (hvis åbning nedadtil er anus, hvorigennem ekskrementeme udtømmes).
Hvordan foregår fordøjelsesprocessen?
Den mad, vi spiser, optages ikke direkte i organismen, men må først fordøjes, hvilket vil sige, at den må nedbrydes til ganske enkle og letoptagelige stoffer.
Fordøjelsesprocessen begynder i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt.
Såvel spytkirtlerne som mavesækken (ventriklen), bugspytkirtlen (pancreas), leveren og tyndtarmen afgiver sekreter, der spalter fødens bestanddele.
Proteinet spaltes i 20 aminosyrer, fedtet til fedtsyrer og glycerol og kulhydraterne til sukkerarter, fortrinsvis druesukker eller glukose.
Når føden således er spaltet, kan dens mindste bestanddele opsuges gennem tarmkanalens vægge, så de kan bruges til organismens opbygning og vedligeholdelse.
Foruden kulhydrater, fedt og protein indeholder føden vand, salte (mineraler) og vitaminer.
Når man spiser en velsmagende ret, og man er sulten, øges spytsekretionen og fordøjelsen begynder gennem spyttet, der ved hjælp af et enzym spalter stivelsen over dekstrin til maltose. Når maden er blandet med spyttets slimstof, synkes den ved, at tungen skubber den tilbage i mundhulen, hvorefter en ubevidst synkerefleks fører den ned gennem det 30 centimeter lange spiserør til mavesækken, der ligger øverst i venstre del af bughulen. Det sted lige under mellemgulvet, hvor spiserøret udmunder i mavesækken, kaldes mavemunden.
Mavesækken, der kan rumme op til halvanden liter findelt føde, er på indersiden beklædt med en slimhinde. Føden blandes med mavesaften, der består af vand og en halv procent saltsyre plus forskellige enzymer, blandt andet pepsin, der kræver et surt miljø for at kunne spalte protein.
Gennem maveporten (pylorus) føres maveindholdet i flydende form ud i tolvfingertarmen, der hedder sådan, fordi den er lige så lang som 12 fingre er brede.
Her tilsættes bugspyt fra bugspytkirtlen (pancreas) og galde fra leveren via galdeblæren, hvor galden er oplagret, klar til brug.
Også bugspyttet indeholder enzymer, der spalter føden videre i dens mindre bestanddele, og galden er af betydning for fedtfordøjelsen, idet den findeler fedtet.
Fra tolvfingertarmen går føden videre til tyndtarmen, der er 4-5 meter lang og ligger i mange bugtninger. Her fuldføres spaltningsprocesserne og gennem tyndtarmens vægge opsuges de forenklede stoffer, så de kan gå over i blodet og lymfen.
Transporten gennem tarmen foregår ved hjælp af muskler i en såkaldt peristaltisk bølge, en malkende bevægelse ned igennem tarmen.
Tarmslimhinden er tynd og stærkt foldet og tæt besat med tarmtrævler, der hjælper med til at transportere næringsstofferne gennem tarmvæggen ud i blodet, hvorfra det fordøjede gennem portåren går videre til leveren, der indeholder en mængde enzymer, og som i øvrigt fungerer som legemets afgiftningscentral.
Tilføres der et overskud af sukker, deponeres det i leveren som glykogen. Når der er brug for energi til muskelarbejdet, sender leveren fra sit glykogen-lager energien ud i form af glukose (druesukker), som er en enkel form for sukker, et såkaldt monosaccarid.
Er der for for meget glykogen, omdannes det til fedt i fedtdepoterne under huden, der hos overvægtige mennesker efterhånden bliver meget store.
Når resten af tarmindholdet fra tyndtarmen når frem til tyktarmen, som er godt en meter lang, er næsten alle næringsstofferne opsuget og tarmindholdet er tyndtflydende, fordi det på dette tidspunkt indeholder ca. 80 procent vand.
Gennem tyktarmens væg opsuges vandet eller det meste af det, og tilbage bliver kun nogle få affaldsstoffer, herunder de uopløselige eller ufordøjelige cellulosefibre, og resten af tyktarmens indhold eller mere end 60 procent af dets rumfang består af døde og levende bakterier, fortrinsvis colibakterier.
Efter at vandet er opsuget, bliver tyktarmens indhold, der er brunfarvet på grund af galdefarvestof, af mere fast konsistens og overføres til endetarmen, hvorfra det udtømmes en eller to gange pr. døgn.
Da mange infektionssygdomme spredes via smitstoffer i afføringen, er det vigtigt, at hænderne vaskes grundigt efter toiletbesøg. for at smitstoffet ikke skal finde vej fra endetarmsåbningen til munden, den mest almindelige af alle smitteveje.
• Se afføring og forstoppelse.
.............................................................................................................