Logo

Crohns sygdom

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad ved man om Crohns sygdom?

Crohns sygdom (morbus Crohn) kaldes også for »regional ileitis« og er en kronisk (det vil sige langvarig) betændelsessygdom, der kan angribe både tyndtarm og tyktarm, men den angriber kun et enkelt, begrænset parti ad gangen, derfor udtrykket »regional«.

I det angrebne afsnit kan der forekomme sammenvoksninger, og somme tider kan betændelsen gå igennem hele tarmvæggen, men sygdommen kan optræde meget forskelligt hos de forskellige patienter.

Morbus Crohn optræder med samme hyppighed hos kvinder og mænd i alle aldersklasser. Den har en hyppighed af ca. 3 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år, og der er vel i alt her i Danmark omkring 1.500 patienter, som lider af den.

Af og til er det nødvendigt at operere, fordi der enten er opstået sammenvoksninger eller lettere eller sværere tilfælde af tarmslyng. Der kan opstå vitaminmangel, så der må tilføres for eksempel B 12-vitaminer.

Hovedsymptomet er diarré, der hyppigt er blandet med blod, og der kan tit komme fisteldannelse ved endetarmen.

Sygdommens årsag er ukendt, og der findes ingen sikker helbredelsesmetode, men sygdomsforløbet kan mildnes ved medicinsk behandling, for eksempel ved begrænset og kontrolleret brug af binyrebarkhormoner (glukokortikoder) og ved hjælp af et specielt sulfonamid Salazopyrin, som også anvendes overfor sygdommen colitis ulcerosa, en tarm sygdom, som meget ligner Crohns sygdom, men som kun angriber tyktarmen.

Hvorfor Salazopyrin ofte kan virke dæmpende på betændelser i tarmen, ved man ikke.

Så vel Crohns sygdom som colitis ulcerosa kræver snæver patient-kontakt med speciallæger.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.064 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her