Hvad skal man undgå, hvis man får cøliaci?
Det er en ret sjælden lidelse. Den forekommer i Europa med ca. 40 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, så her i Danmark er der nok et par tusinde, der lider af den, dobbelt så mange kvinder som mænd.
Når sygdommen rammer børn, kan den forsvinde af sig selv ved puberteten, men kan så melde sig senere igen, som regel i alderen mellem 30 og 40 år.
Det er især personer med en bestemt vævstype (HLA8) og med et stort forbrug af hvede i kosten, der rammes af cøliaci, Sygdommen kaldes også for »ikke-tropisk-sprue« (Gee-Thaysens sygdom) eller »gluten-induceret enteropati«.
Enten virker gluten giftigt på dem, eller de er overfølsomme overfor det, og det bevirker en hurtigere afstødning af cellerne på tyndtarmens inderside, så der ikke dannes de mikroskopiske små tarmtrevler, som kaldes villi, og som spiller en vigtig rolle for fordøjelsen.
Patienterne får derfor diarré med et stort fedtindhold i afføringen, mavekneb og appetitløshed, og det fører til træthed, vægttab, vitamin- og kalkmangel.
Får patienterne så en fuldstændig gluten-fri og fedtfattig kost, kommer de sig forbavsende hurtigt, men de skal blive ved med at have den diæt resten af livet.
Tilbagefald forekommer næsten kun, når diæten ikke overholdes strengt.
Hvis sygdommen ikke behandles, har patienterne en større risiko end normalt for at komme til at lide af den kræftform, som kaldes malignt lymfom, men spiser de glutenfrit brød og overholder de forbuddet mod mad- og drikke-varer, der indeholder produkter af hvede, rug og byg og i mindre grad havre, og får de i øvrigt en proteinrig og fedtfattig kost, bliver de som regel fuldstændig raske.
Hos voksne er sygdommens internationalt kendte betegnelse:»adult coeliac discase«.
.............................................................................................................