Hvilke lidelser giver chlamydia anledning til?
Chlamydia er en mikro-organisme, som man tidligere regnede for at være et forholdsvis stort virus, men som man i dag opfatter som et særligt smitstof, der er noget i familie med de såkaldte rickettsier, der er mindre end bakterier, men er større end virus. Rickettsier er det egentlige smitstof til sygdommen plettyfus.
Chlamydierne er en gruppe for sig med flere arter og med hver sine specielle sygdomsformer. Eksempler på clamydiasygdomme er ornitose, som kan smitte mennesker fra fugle, den såkaldte fjerde kønssygdom eller lymfogranuloma iguinale og trachom (ægyptisk øjensyge eller udbredt kønssygdom i Danmark, der skyldes clamydia trachormatis). Chlamydier er også smitstof for en form for underlivsbetændelse, der ikke skyldes gonorre og en form for urinrørsbetændelse, der heller ikke skyldes gonorre samt lungebetændelse hos spædbørn.
Det er rigtigt, at chlamydia trachomatis inden for de sidste år er blevet afsløret som den hyppigst overførte kønssygdom i Danmark, altså nu endnu hyppigere end gonorre, der skyldes gonokokker, som er stavformede bakterier.
Det viser sig nu, at underlivsbetændelse hos kvinder også i mange tilfælde kan skyldes chlamydia trachomatis, der forekommer så ofte, at det nu kan anbefales kvinder, der skal have foretaget fremprovokeret abort, først at lade sig undersøge for chlamydia-fremkaldt underlivsbetændelse.
Den form for underlivsbetændelse er nemlig ikke følsom over for penicillin. Der bør derfor bruges andre antibiotiske stoffer over for den, (for eksempel erytromycin) oplyses det i en doktordisputats, der er blevet forsvaret på Aarhus Universitet.
.............................................................................................................