Hvad er forklaringen på smertefuld skulderlidelse ?
Ved bursitis calcarea forstår man almindeligvis en pludseligt opstået skulderlidelse, der skyldes aflejringer af kalk i den bursa (slimsæk), der sidder under det yderste knoglefremspring i skulderen.
Hvorfor der aflejres kalk i denne slimsæk, ved man ikke, men man regner med, at det er et led i de aldersbetingede degenerative processer, men lidelsen ses dog også hos yngre mennesker.
En akut bursa calcarea i skulderen kan være en pinefuld og chokerende oplevelse med et fuldstændig stift skulderled.
Behandlingen er en indsprøjtning (injektion) i selve slimsækken (bursa) af en blanding af steroid (cortison) og et lokalbedøvende middel som lidokain eller leostesin.
Det giver som regel omgående lindring, og undertiden helbreder det lidelsen, så smerterne forsvinder for altid eller i længere tid, men somme tider må der flere injektioner til. De er uskadelige, også på længere sigt.
Lidelsen kan også behandles med ultralyd.
Bursitis calcarea kan også angribe slimsække andre steder i kroppen, men er almindeligst i skulderleddet.
.............................................................................................................