Hvilke P-piller har danske kvinder at vælge imellem?
Der findes et stort udvalg af forskellige slags P-piller, så der er rigeligt at vælge imellem. Nogle P-pille-brugere tåler bedst en slags, mens andre synes at befinde sig bedre ved en anden slags. P-piller er ikke medicin, men et socialt og menneskeligt hjælpemiddel mod uønsket svangerskab.
Enhver kvindes to æggestokke (ovarier) indeholder en mængde bittesmå follikler, der hver rummer et umodent æg. Alle disse æg, over 400.000, er til stede allerede ved den lille piges fødsel, og ved pubertetens indtræden er ca. 400 æg bestemt til at modnes, et hver måned indtil klimakteriet, da ægmodningen ophører (menopausen).
Ægget løsnes og trænger ind i æggelederen, hvorigennem det i løbet af et par dage befordre s ind i livmoderen.
Denne proces foregår normalt måned for måned bortset fra perioder, hvor kvinden er gravid.
Men ved p-pillernes opdagelse er man i stand til at gribe ind i denne naturens orden.
En kvinde, der tager p-piller, får igennem dem som regel både østrogen og progesteron, og der skabes hos hende en hormonal tilstand, der kan minde om den, der er til stede under graviditeten, da både østrogen og progesteron hindrer, at der løsner sig nye æg fra æggestokkene, så længe barnet endnu ikke er født.
Det var den amerikanske videnskabsmand Gregory Pincus, der midt i dette århundrede udviklede p-pillen, efter at det var lykkedes at massefremstille progesteron på basis af rødderne af en mexikansk plante. Dette progesteron lod sig indtage gennem munden i pilleform.
Pincus-pillen blev først prøvet på dyr og siden på mennesker, og den virkede 100 procent svangerskabsforebyggende.
Der kan i dag fås p-piller af mange forskellige fabrikater og med et betydeligt mindre hormonindhold end i de først fremstillede. De er lige så effektive, men har langt færre bivirkninger.
De almindeligst brugte p-piller indeholder både østrogen og progesteron og skal tages i 21 dage og med en pillepause på 7 dage. Andre skal tages i 22 dage med seks dages pille-pause. K vindens månedlige menstruationscyklus er almindeligvis på 28 dage.
Der findes nu tre typer p-piller: kombinationspræparaterne, hvor alle piller indeholder både østrogen og progesteron. fler-fase-præparateme med forskellig sammensætning af pillerne i begyndelsen og slutningen af perioden. og mini-piller. som er en vedvarende behandling med gestagen, idet gestagen er betegnelsen for de stoffer, der virker som progesteron.
Kombinationspillerne virker blandt andet ved at hæmme ægløsningen og gøre slimen i livmoderhalsen uigennemtrængelig for spermatozoer. Graviditet kan ikke indtræde, hvis pillerne tages efter forskrifterne. De er altså absolut svangerskabsforebyggende.
De skal tages med en pille daglig fra 5. til 25. dag efter menstruationens begyndelse.
Derefter skal der ikke tages piller i 7 dage, hvorefter der kommer en menstruationslignende blødning, og sådan fortsætter man med pillerne måned for måned.
Pillerne bør altid tages om aftenen, men glemmes det, skal den tages den følgende morgen. Glemmes indtagelse af mere end en enkelt pille i løbet af de første ti dage, er metoden usikker og må suppleres med anden form for svangerskabsforebyggelse.
Flerfase-p-pillerne, hvor hormonindholdet er forskelligt i de første og de sidste af p-pillerne, skulle have den fordel. at hormonpåvirkningen ligner den naturlige hormonproduktion mest muligt, men de virker ellers ligesom kombinationspillerne.
Mini-pillen, som skal tages til stadighed uden pille-pause, er ikke helt så svangerskabsforebyggende som de andre p-piller, og den kan i nogle tilfælde give uregelmæssige blødninger.
Kvinder, der har tilbøjelighed til at få blodpropper, som tidligere har haft det, og som har store åreknuder eller i hvis familie der ofte er forekommet blodpropper, bør ikke tage p-piller. Kvinder med brystkræft eller livmoderkræft bør heller ikke, for selvom p-piller ikke er kræftfremkaldende, kan de måske få en allerede begyndt kræftsygdom til at udvikle sig hurtigere.
Endelig bør kvinder, som har gulsot eller kroniske leverlidelser, også holde sig fra p-pille-brug og anvende andre svangerskabsforebyggende midler, når de ikke ønsker at føde.
Kvinder med sukkersyge og med udeblivende menstruationer bør gøre den ordinerende læge opmærksom på disse forhold, og måske bør de ikke have p-piller; det bør de drøfte med lægen.
Naturligvis bør alle kvinder passe på, at de ikke tager p-piller, hvis de er blevet gravide. Årsagen hertil er. at gestagenet i p-pillerne måske kan give risiko for, at pigefostre får maskulint præg, da det i nogle tilfælde kan virke som mandligt hormon.
P-pillerne kan have visse uønskede bivirkninger hos nogle kvinder, for eksempel en tendens til vægtforøgelse. kvalme og hovedpine, men alvorlige bivirkninger som blodpropper er så sjældne, at der er gynækologer i Danmark, som hævder, at der overhovedet ingen grund er til at være nervøs for at bruge p-piller af hensyn til risikoen for blodpropper.
Blodpropper kan man få både med og uden p-piller, men indtræffer det hos en kvinde, der har taget p-piller, vil hun uvægerligt give dem skylden, selvom det er nok så uberettiget.
Kvinder, der får stærk migræne af p-piller, bør dog holde op med at bruge dem.
Den skrækkampagne, der har været drevet over for p-pille-brug, har efter de fleste danske lægers opfattelse været vildt overdrevet, og en af landets førende eksperter på p-pilleområdet har sagt, at de, der er mest bange for p-piller, er de, der har mindst forstand på dem.
Der er en langt større risiko ved et uønsket svangerskab end ved brug af p-piller som svangerskabsforebyggende middel efter samtale med en læge.
P-pillerne er enestående ved, at de ikke er lægemidler, men midler, der af sociale og menneskelige grunde ordineres af læger til forhindring af uønskede svangerskaber og sælges, som om det var medicinske præparater. De er brugt af utalte millioner af kvinder, uden at det har medført alvorlige betænkeligheder ud fra lægelige synspunkter, når de gives til raske og sunde kvinder i den fødedygtige alder.
Da nogle bedst tåler en slags, mens andre synes at befinde sig bedre ved brugen af en anden slags, findes der masser af forskellige præparater, der dog stort set virker forholdsvis ensartet.
P-pille-brugere bør i samråd med den ordinerende læge finde frem til det præparat, der i det specielle tilfælde må anses for bedst egnet.
Handelsnavnene på de i Danmark anvendte p-piller af kombinationstypen er:
Anovlar, Conlumin, Econ, Eugynon, Gentrol, Gestovex, Neo-Lyndiol, Neogentrol, Neogynon, Neovulen, Nonovulet, Norlestrin, Orthonett og Plan mite.
P-pillerne af flerfasetypen er: Fysioquens, Ovanone, Binordiol, Sequilarum og Trisekvens.
Af mini-piller findes der følgende: Exlutona, Microluton, Micronor, Microval og Mini-Pe.
Endelig findes der et svangerskabsforebyggende middel, som hedder Depo-Provera og skal tages som indsprøjtning en gang hver tredie måned, men dette middel kan give blødningsforstyrrelser.
Det er beregnet for kvinder, som har fået det antal børn, som de ønsker sig, og som nu ikke vil have flere.
Det har vist sig, at når kvinder, som har taget de normale p-piller i op til flere år, ønsker at få et barn mere og holder op med at tage p-piller, bliver de tre fjerdedele af dem befrugtet i de første to måneder efter, at de er holdt op med at tage p-pillerne.
Det er endnu ikke lykkedes at fremstille acceptable p-piller til brug for mænd, selvom flere store medicinfabrikker i årevis har gjort forsøg på at lave sådanne piller.
.............................................................................................................