Hvor farlige er forfrysninger?
Hvis hele legemet i længere tid udsættes for stærk kulde eller frost, medfører det temperaturfald, bevidstløshed og død.
Finder man en bevidstløs i sneen, skal vedkommende straks bringes på hospital, selvom man hverken kan mærke åndedræt eller hjertevirksomhed, da genoplivning i nogle tilfælde er mulig, hvis vedkommende ikke har ligget alt for længe i kulden.
Ved lokale forfrysninger er der ligesom ved forbrændinger tre grader.
Ved førstegrads forfrysninger er huden bleg og følelsesløs, og når den ramte kommer ind i varmen, bliver huden blåligrød og opsvulmet.
Ved andengrads forfrysninger kommer der blærer og opsvulmning og misfarvning af huden.
Ved trediegrads-forfrysninger opstår der koldbrand og vævsdød indenfor det ramte område, og den angrebne del af hud eller væv må eventuelt fjernes ved en operation (amputation).
Et menneske, som bringes ind med forfrysninger, skal have sat legemstemperaturen langsomt i vejret ved stuetemperatur og ikke ved stærk varme. Ved førstegradsforfrysninger kan man søge at få sat blodomløbet i gang ved at frottere legemsdelen med et stykke blødt klæde. Man skal ikke gnide den med sne. Det var et gammelt, men ikke anbefalelsesværdigt husråd.
.............................................................................................................