Hvorfor begynder man at hikke?
Hikke skyldes gentagne ufrivillige krampetrækninger i mellemgulvet og pludselig tillukning af åbningen mellem stemmebåndene, og den opstår ved reflekser, hvis man for eksempel for hurtigt har drukket noget, der enten er meget koldt eller meget stærkt.
Hikke plejer hurtigt at gå over af sig selv, især hvis man afleder opmærksomheden fra den.
Hvis hikke skyldes en betændelsestilstand i bughulen eller i lunger eller i hjerte sæk, kan den vare i mange dage og må behandles med midler, der påvirker mellemgulvet afslappende.
.............................................................................................................