Hvilke sygdomme kan ramme nyrerne?
Nyrer og urinveje kan blive angrebet af en række sygdomme, hvoraf nogle af de hyppigst forekommende en nyrebetændelse, nyrebækkenbetændelse og nyresten.
Nyrebetændelse (nefritis eller glomerulonefritis) giver hovedpine, appetitmangel, kvalme og undertiden feber.
Lidelsen kan være kortvarig (akut), men har også en kronisk form med et meget langvarigt forløb. Herunder kan selve nyrefunktionen lide skade, sådan at nyrerne ikke bliver i stand til at udskille affaldsstofferne af blodet, og en tiltagende forgiftning af organismen (uræmi) kan derved opstå. Det var tidligere altid en livstruende tilstand, men hos patienter med nyresvigt kan blodet nu renses ved dialyse enten på de hospitaler, der fungerer som dialysecentre, eller ved hjemmedialyse. I mange sådanne tilfælde vil nyretransplantation senere komme på tale. Se dialyse og transplantation.
Nyrebækkenbetændelse (pyelitis) er en infektion, der som regel breder sig fra urinlederne til nyrebækkenet. Det er en lidelse, som især er hyppig hos kvinder, hvis urinrør er kortere end mandens, så smitterisikoen er tilsvarende større. Også selve nyrerne kan blive angrebet i forbindelse med en nyrebækkenbetændelse. og lidelsen kaldes da pyelonefritis.
Kroniske nyrebækkenbetændelser kan undertiden begynde i barnealderen som betændelser i urinvejene. De fleste urinvejsinfektioner hos børn er lette at helbrede, når de tages i tide, men navnlig hos piger giver infektionerne ikke altid symptomer, og så kan betændelsen fortsætte ubemærket og senere i livet føre til kronisk nyrebetændelse og eventuelt også nyresvigt.
Undersøgelser har vist, at op imod 2 procent af alle skolepiger og ca. 0,05 procent af drengene har bakterier i urinen, og da man har gode midler mod sådanne bakterie-infektioner og en patient med kronisk nyresvigt kan komme til at koste samfundet millioner, mens en urinprøve. taget på et barn, kun koster nogle få kroner, er det hensigtsmæssigt at lade børnenes urin undersøge bakteriologisk, enten hos skolelægen eller hos den praktiserende læge, fremfor at lade en betændelse uden symptomer blive kronisk.
Nyresten eller grus er små sten, der kan dannes af urinens salte. Sætter de sig fast i urinvejene, kan de give smertefulde kramper, nyrestenskolik. Den, der får nyrestenskolik, skal nok sørge for at få fat i en læge, og en indsprøjtning kan befri patienten for de voldsomme smerter, medens stenen passerer, men større sten i nyrebækkenet eller blæren må fjernes ved operation. Nyresten forekommer langt hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Nyretuberkulose er i de senere år blevet sjælden og er forholdsvis let at helbrede, så det ikke mere er en alvorlig sygdom.
Blod i urinen kan være tegn på en nyrebetændelse og forekommer aldrig under normale forhold.
• Se urinvejssygdomme.
.............................................................................................................