Øjet med pupillen i midten, regnbuehinden eller iris udenom og bindehinden (conjunctiva) som det hvide i øjet.
Hvordan er øjnene indrettet?
Det menneskelige øje er beregnet til at opfange lys og samle lysstrålerne til et billede, der projiceres omvendt på nethinden, hvorfra det går til hjernen, hvor det vanemæssigt opfattes som opretstående, ikke omvendt.
Hvert øje sidder i en øjenspalte, der er begrænset af det øvre og det nedre øjenlåg.
På kanten af hvert øjenlåg, nær øjenkrogen, er der en lille, mindre end 1 milllimeter stor åbning, tårepunktet, som fører ind til tårekanalerne, der leder øjenvæske fra øjet ind i tåresækken, der har forbindelse til næsen.
Tårevæsken dannes i tårekirtlen bag øvre øjenlåg i det øverste hjørne af øjenhulen, normalt lige nok til at holde øjet fugtigt, men under gråd så meget, at væsken ses i øjnene og kan blive til dråber.
I øjenspalten ses den klare hornhinde (comea), hvorigennem man ser pupillen, der ændrer størrelse og bliver mindre i stærk belysning.
På hver sin side af hornhinden ses det hvide i øjnene, det vil sige øjets senehinde (sclera), som er dækket af en tynd slimhinde, bindehinden (conjunktiva), som beklæder så vel øjets forside som øjenlågenes bagside. Slimhinden holdes fugtig ved smøring med tårevæsken.
Øjet er en kugle med en diameter på omkring 2,4 centimeter og er omgivet af tre lag af hinder, yderst senehinden, dernæst årehinden, der sørger for øjets blodforsyning, og inderst nethinden (retina).
Foran øjet og hvælvet lidt ud fra det har vi altså hornhinden (cornea) og bagest i øjeæblet træder synsnerven ind på nethinden.
Øjets indre er en gelé-agtig, klar substans, der kaldes glaslegemet (corpus virtreum). Foran glaslegemet ligger linsen, der er et lille gennemsigtigt legeme, som er ca. 10 millimeter bredt og halvt så tyk.
Foran linsen ligger regnbuehinden (iris) med et rundt hul, nemlig pupillen, i midten af iris.
Mellem hornhinden og iris er der en spalte, som kaldes øjets forreste kammer, fyldt med en væske, der kalder kammervæsken.
Linsen kan ændre form ved hjælp af nogle små muskler, der trækker i den, og pupillen i iris er omgivet af en ringformet muskel, der kan ændre pupillens størrelse efter lyset.
Hvor synsnerven på øjets bagside træder ind på nethinden, findes den blinde plet, og i nærheden af den, lidt udadtil for pupillen, er den gule plet, hvor synsstyrken er skarpest.
Øjnene ligger godt beskyttet i kraniets øjenhuler, hvor de er lejret i et blødt fedtlag, og hvert øje bevæges af 6 muskler, der kan dreje øjnene i alle retninger.
På nethinden opfattes lysbilledet ved hjælp af sanseceller, der kaldes tappe og stave. Der er over 6 millioner tappe og ikke færre end 100 millioner stave, og tappene findes især i midten af synsfeltet og stavene i siderne.
Tappene og stavene har forbindelse til nerveceller, som sender impulser til andre nerveceller, såkaldte ganglieceller, og tråde herfra, i alt 800.000, samles og danner synsnerven.
De to-tre millimeter tykke synsnerver fra hver sit øje går ind i kraniet, hvor de delvis krydses, så en del af højre øjes nervetråde går til venstre del af hjernen og en del af venstre øjes går ind i højre del.
Derefter går nerveimpulserne til synscentret i hjernens nakkelap.
• Se synet.
.............................................................................................................