abuli - abulia - aboulia - svækkelse af vilje eller handlekraft.
(medicinsk) mangel på initiativ og drivkraft, manglende spontanitet
i tænkning, tale og handling; et symptom ved skizofreni eller hjerneskade
Etymologi: Fra græsk αβουλία aboulia, af ἀ- ("a-") og βουλή boulē
("beslutning", plan", "råd")
Mangel på initiativ
og drivkraft.
Viser sig som aspontanitet i tænkning, tale og handling.
Bruges om både psykiatriske og neurologiske tilstande. Ved sidstnævnte er abuli
forbundet med bilaterale læsioner medialt i frontallapperne. I svære tilfælde
betegnes det som Akinetisk mutisme.
Symptomer
Abuli er en term der har været anvendt i neurologien siden
midten af 1900-tallet. Der er ikke tale om en fast definition, men snarere om
en beskrivende term for en tilstand der typisk er karakteriseret ved:
- Problemer med at begynde og vedligeholde relevante /
handlingsorienterede bevægelser
- Reduktion eller tab af spontane bevægelser
- Øget latens ved svar på forespørgsler
- Passivitet
- Reducere emotionel responsivitet
- Reduceret social aktivitet
- Ved spisning kan dette fx komme til udtryk ved at
patienten hele tiden går i stå med spisningen med munden fuld af mad.
Årsager til abuli
Abuli kan ses ved en række forskellige tilstande som
påvirker frontallappen, basal ganglierne eller banerne der ind går i det
fronto-basale netværk. Årsagerne er typisk traumer, vaskulære læsioner som SAH
eller ICH, infarkter og neurodegenerative sygdomme som demens og Parkinsons
sygdom som eksempler. Ved de traumatiske og vaskulære skader er det oftest
højre frontallap der er involveret i skaden.
Basal ganglie
Patienter med frontallaps eller basal ganglie skader kan
have problemer med at initiere tale og bevægelser samt ændret social
interaktion. I mange opgørelser har en betydelig andel af patienter med
traumatisk hjerneskade reduceret motivation, mens dette er rapporteret hos mere
end 10% af patienter med basal ganglie skade. Det er oplagt at abuli kan være
en væsentlig hindring for rehabilitering.
Genu capsula interna
Overgangen mellem crus anterior og crus posterior af Capsula
interna kaldes genu eller knæet af capsula interna. Her løber fibre fra
Thalamus til cortex. Abuli er beskrevet i enkelte patienter med solitære skader
i genu af capsula interna, som formodes at skyldes skade på baner fra de
ventrale anterioer og mediale-dorsale thalamus kerner. Disse kerner samler
input fra store cortex områder og projicere dem videre til basal ganglierne.
Det er således en skade på det frontal-basal ganglie kredsløbet.
Anterior gyrus cinguli
Anterio gyrus cinguli omfatter både cortex af gyrus cinguli
men også cingulum som er banen indlejret i gyrus cinguli, som projicere til
ventrale striatum, se Corpus Striatum, og derfra videre til ventrale pallidum
og videre til nucleus anterior af Thalamus. Dette kredsløb er vigtigt for
initiering af handlinger og målstyret adfærd. Mangel på netop initiering af
handlinger og målstyret adfærd stemmer fint overens med abuli. Abuli kan ses
efter unilaterale skader på dette kredsløb, men ses mere udtalt efter
bilaterale skader
Nucleus caudatus
I et studie af 32 patienter med infarkt i nucleus caudatus
havde halvdelen af patienterne abuli, oftest var der tale om venstresidige
læsioner der medinddragede dele af Putamen.
Tilstande hvor abuli kan ses som et symptom
på sygdommen
- Traumatisk hjerneskade
- Cebrale blødning og infarkter
- Depression
- Schizofreni
- Parkinsons
sygdom
- Huntington's
chorea
- Progressive Supranuclear Palsy
- Mb. Alzheimer
Behandling
Ofte forsøges behandling med antidepressiva, men dette er
dog ikke altid effektivt. Dopamin agonist behandling kan forsøges.