Hvordan undgår man at blive forgiftet?
»Alt er giftigt, det kommer blot an på dosis' størrelse«, sagde oldtidslægen Galen, og han har stadig ret. Eksempelvis er almindeligt kogsalt giftigt i større doser - i det gamle Kina skal det have været benyttet til selvmord - men det er nødvendigt i passende små portioner.
Der findes dog en mængde, både såkaldt naturlige og syntetisk fremstillede stoffer, der er farlige gifte også i meget små doser, og som man lejlighedsvis kan komme til at indtage ved en fejltagelse.
Det søger samfundet at modvirke gennem lovgivning af forskellig art, om arbejderbeskyttelse, levnedsmiddellove, giftloven og lovgivningen om lægemidler.
Stærke gifte bør opbevares i særlig emballage og forsynes med påskriften »Gift« foruden giftsignaturen, de tre kors. De bør have etiketter, hvorpå der står, at de er farlige at indtage, og de bør opbevares utilgængeligt for børn, eventuelt i et særligt giftskab, som det findes på apotekerne.
Trods alle mulige forsigtighedsforanstaltninger sker der alligevel til stadighed forgiftninger, sovemiddelforgiftninger og andre medicinforgiftninger, kulilteforgiftninger og forgiftninger fra andre giftige luftarter eller fra insektgifte, hvoraf især paration (Bladan) er farlig.
Hvis man får mistanke om, at der foreligger en forgiftning, skal man straks tilkalde eller opsøge en læge.
Det gælder i første række om at få fastslået, hvad forgiftningen skyldes, om muligt bør man vise lægen giftemballagen, så han hurtigt kan sætte ind med modforanstaltninger og anvende modgift, hvis der findes en modgift mod det stof, der er tale om.
Kan man ikke omgående få fat i en læge, skal den forgiftede hurtigst muligt i ambulance bringes til et sygehus, hvor lægerne må have besked om, hvordan forgiftningen er opstået.
.............................................................................................................