Hvad kommer galdestensanfald af?
Galdestensanfald (cholelithiasis) kommer af, at der i galdeblæren hos nogle mennesker dannes sten, der som regel består af fedtstoffet kolesterol, galdefarvestof og kalk
Stenene kan være meget små, men kan også blive så store som hønseæg, nogle er hårde, andre er bløde og porøse, og der kan undertiden være i hundredvis af sten i galdeblæren.
Galdestensanfald kommer som regel efter et kraftigt måltid, der har indeholdt meget fedt. Hormonet cholecystokinin får da galdeblæren til at trække sig sammen, så den kan tømme galde ud i tarmen, men herved kan en sten presses ud i galdegangen, hvor den kan volde stærke smerter, galdestenskolik.
Hvis en sten sætter sig fast i galdegangen, så galden ikke kan tømmes ud i tarmen, kan man få gulsot.
Galdestensanfald kommer ofte i bølger, og smerterne under højre ribbensbue stråler op i højre skulder og ud i ryggen. De ledsages af kvalme, opkastning og let feber. De aftager i løbet af nogle timer, men bagefter har man det ikke særlig godt.
Der kan gå år, inden der kommer et nyt anfald, men kommer anfaldene med korte mellemrum, er det bedst, at man bliver opereret. De fleste kirurger foretrækker at operere, så snart det er fastslået, at smerterne skyldes galdesten.
Hvis man kan nøjes med at fjerne galdeblæren, som man sagtens kan undvære, er operationsrisikoen meget nær nul. Men er der sten i den store galdegang (ductus choledocus) er operationen mere kompliceret og risikoen nogle få procent.
På de fleste kirurgiske afdelinger sikrer man sig, at der ikke er sten i galdegangen på følgende måde:
Når der ved operationen er åbnet for adgang til galdegangen indsprøjtes en kontrastvæske direkte i galdegangen. Derefter røntgenfotograferes operationsfeltet med galdegangen, og man kan nu tydeligt se, om der er sten i gangen eller ikke.
Stenene viser sig på røntgenbilledet som lyse partier, fordi de er gennemtrængelige for røntgenstrålerne, hvad kontrastvæsken ikke er.
Metoden kræver, at der i operationsstuen er monteret et røntgenapparat. der kan skydes hen over operationsstedet på det sted, hvor den store operationslampe ellers har sin plads.
Viser der sig på billederne at være sten i galdegangen, fjernes de derefter samtidig med galdeblæren med dens indhold af sten.
Man ved ikke, hvorfor der hos nogle mennesker, måske 20 procent af befolkningen, dannes sten i galdeblæren eller i galdevejene. men man ved, at de kun giver symptomer hos hver femte med galdesten. De såkaldte tavse sten ligger i galdeblæren eller passerer ud i tarmen, uden at man mærker noget til dem.
Forskere har arbejdet ivrigt på at finde midler, der kan opløse eller forebygge galdesten, men har endnu ikke opnået pålidelige praktiske resultater.
Galdesten optræder hyppigere blandt overvægtige end hos normale. En stor amerikansk undersøgelse har vist, at af de mandlige patienter, der har galdesten, er de 41 procent overvægtige, og af de kvindelige galdestenspatienter er de 53 procent overvægtige.
Sygdommen rammer fortrinsvis midaldrende, hyppigst kvinder, der har født, og den er meget sjælden hos personer under 20 år.
Hvis en galdestenspatient med smerter ikke får galdeblæren fjernet, kan der opstå galdeblærebetændelse (cholecystitis), der i svære tilfælde kan føre til bughindebetændelse.
Leveren producerer ca. en liter galde pr. døgn, og det er galdens opgave at findele fedtstofferne, så de ved hjælp af bugspyttets enzymer kan blive så opspaltede, at de kan opsuges gennem tarmvæggen.
.............................................................................................................