Hvordan kan man afgøre en tvivl om, hvem der kan være faderen?
I tilfælde, da der kan være tvivl om, hvem der er fader til et barn, kan en mand udpeges som fader, når han har haft samleje med moderen i avlingsperioden, som man i praksis afgrænser til at ligge imellem 180 og 300 dage inden barnets fødsel.
Selvom samleje har fundet sted inden for denne periode, kan en formodet barnefader dog i visse tilfælde frikendes.
Det kan udelukkes, at han er fader til barnet, hvis hans og barnets blodtyper er arvemæssigt uforenelige, for eksempel hvis barnet har en blodtypeegenskab, der mangler både hos moderen og den formodede fader. Man kan da slutte, at en anden mand med den nævnte egenskab må være faderen.
Man kan altså ikke med bestemthed fastslå; om en mand er fader til et bestemt barn, men man kan gennem en faderskabsbestemmelse udelukke, at en bestemt mand kan være fader til et bestemt barn.
Denne udelukkelsesmetode på grundlag af blodtyper, er i tidens løb blevet stærkt forbedret og vil kunne suppleres med vævstypeundersøgelser.
Da en kvindes æg kun kan befrugtes af en enkelt mandlig sædcelle, kan kun en mand være fader til barnet, og siden 1961 har der ikke her i landet været lovmæssig hjemmel til at dømme flere til at være såkaldte »betalingsfædre« til et og samme barn.
Hvis en af de mulige fædre ikke kan udpeges som væsentlig mere sandsynlig fader end de øvrige, vil ingen af dem blive dømt til at betale til barnet, men moderen vil få sit såkaldte alimentationsbidrag af de offentlige.
.............................................................................................................