Hvad er blodpropper, og hvordan undgår man dem?
En blodprop (lægerne kalder den for en trombe) er en klump eller en tråd af koaguleret (størknet) blod inde i blodbanen, og den sygelige tilstand, der opstår på grund af den, kaldes for en trombose.
En blodprop, der løsner sig fra dannelsesstedet og føres rundt i blodet, kaldes en embolus, og den eventuelle fatale (måske dødelige) skade, som den kan gøre, kaldes for en emboli.
Hvis en blodprop sætter sig fast i hjertets kransårer, kan det give hjerteinfarkt, der i nogle tilfælde medfører døden. (»hjerteslag«). Se hjerteinfarkt.
En lungeemboli kan også være både farlig og meget smertefuld.
Sætter blodproppen sig fast i hjernen, kalder lægerne tilstanden for trombosis cerebri eller hjernetrombose. Den kan føre til apopleksi (slagtilfælde).
Blodpropper kan også ofte optræde i bækkenet og i benenes blodkar, særlig venerne.
De overfladiske tromboser ved åreknuder er ret uskadelige, men de dybe tromboser i benets vener kan give stærke smerter og medfører undertiden, at blodtilførslen til ben og fod bliver så dårlig, at det i værste fald kan ende med koldbrand og amputation.
Det kan somme tider lade sig gøre at fjerne en blodprop ad operativ vej, og et tilstoppet blodkar kan i nogle tilfælde erstattes af et kunstigt blodkar af plastic-materiale.
Hvorfor nogle let danner blodpropper og andre ikke gør det, er uopklaret, men blodpropper forekommer særlig hyppigt hos mennesker med åreforkalkning, der indsnævrer blodkarrene, så blodpropper får vanskeligt ved at passere.
Luft i blodet, der kan komme ind ved beskadigelser af en halsvene eller ved en fejltagelse blive sprøjtet ind, kaldes luftemboli, og det er en farlig tilstand.
Farlig er også fedtemboli, en fedtprop i blodet, der kan forekomme ved brud på en stor knogle, så den fedtrige knoglemarv trænger ud i blodet.
Læger kan behandle blodpropdannelse med medikamenter, der hæmmer blodets koagulationsevne, såkaldt anti-koagulantia. For at forebygge dannelsen af blodpropper efter operationer er det vigtigt, at patienterne så hurtigt som muligt får motion.
Mange læger tror i dag på, at man har et ret effektivt middel mod blodpropper og anvender dette middel overfor personer, der er truet af blodpropper, for eksempel fordi de tidligere har været ramt af en blodprop.
Midlet er så enkelt som en børnemagnyl daglig, hverken mere eller mindre. Det skulle virke forebyggende.
Man kan anvende Magnyl som enterotabletter (a 100 mg). De er udmærkede til det brug. De er -coatede-, så de har en forsinket virkning, og de skal synkes hele. De indeholder acetylsalicylsyre, og anvender man det i så lav en dosering, skulle man have den forebyggende virkning overfor blodpropper.
Men samtidig bør man altså ikke tage andre tabletter, der indeholder acetylsalicylsyre for at opnå en smertestillende virkning, for eksempel overfor hovedpine.
Vil man i den situation tage et middel mod hovedpine, bør man i stedet anvende en hovedpinetablet. der ikke indeholder acetylsalicylsyre, for eksempel Paracetamol.
• Se hjertesygdomme.
.............................................................................................................