Logo

Kontaktlinser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Så lille er kontaktlinsen, - den er svær at finde, hvis man taber den.

Hvilken slags kontaktlinser skal man vælge?

Kontaktlinser er ganske små linser, som lægges direkte på øjets hornhinde og erstatter briller for dem, der af en eller anden grund ikke vil eller kan bruge briller (f. eks. idrætsudøvere og skuespillere).

De kan også anvendes af mennesker, der er opereret for grå stær, og kontaktlinsen vil for dem erstatte den naturlige linse i øjet, som er blevet bortopereret på grund af sin uklarhed.

Kontaktlinser er normalt af plast eller glas, men kan også fås i et blødere materiale. De er dyrere end briller, og de er meget lette at miste, da de er så små, at de er uhyre svære at finde, når de falder ud af øjet.

De kræver i øvrigt ofte en vis tilvænningstid.

Det er ikke nødvendigt med så hyppige rensninger og kontroller af døgnlinser, som man ofte hører. Men det kan først afgøres, efter at man i begyndelsen ved flere undersøgelser har sikret sig, at linserne er af god kvalitet, at tilpasningen er korrekt, og at øjenlægen har instrueret bæreren om straks at fjerne linserne, hvis der kommer symptomer eller komplikationer, og søge læge, hvis generne ikke hurtigt forsvinder.

Og fremfor alt skal patienten være egnet til og motiveret for at bruge kontaktlinser.

For mange udstyres kritikløst med kontaktlinser, og så kan komplikationer og skuffelser blive følgen.

Ofte kan en øjenundersøgelse afgøre, at en bestemt person ikke egner sig til kontaktlinser. Omvendt kan man ikke være sikker på, at en person, der synes egnet også i praksis vil vise sig at være det.

Nogle tilpassere anbefaler månedlig kontrol og rensning, men det er ingen garanti mod komplikationer. De kan optræde dagen efter linseskift og -rensning.

I en gruppe af 167 døgnlinse-bærere, som en nordjysk øjenlæge har fulgt i op til fem år, var de 72 udelukkende ældre mennesker, som var opereret for grå stær. De gik i gennemsnit et halvt år, før linsen blev fjernet og renset første gang, varierende fra en måned til godt to år.

Hos de andre, der mest var unge mennesker, blev linserne renset ca. en gang pr. måned.

 

Ingen af disse grupper fik komplikationer, som påvirkede synsstyrken, men mange fik let irritation og rødme i øjnene, der hurtigt svandt, når linserne blev fjernet. En dag eller to efter kunne de igen tage dem i brug. Tre fik lettere hornhindebetændelse.

Alle er igen senere begyndt at bruge linser, de to dog hårde, formfaste iltgennemtrængelige linser.

Halvdelen af dem havde aldrig symptomer af nogen art. Som rensemiddel anvendtes kun fysiologisk saltvand efterfulgt af kogning.

I gennemsnit blev patienterne undersøgt hver tredie måned.

Man kan ikke give faste retningslinier for, hvor ofte patienterne skal kontrolleres eller have skiftet linser. Det er individuelt.

Linserne skal straks fjernes, hvis der opstår irritation.

Kontaktlinser er og bliver fremmedlegemer, og det kan gå ud over synet, hvis de irriterer. Rensningen og skiftningen kan være en infektionsrisiko.

Der findes her i landet ingen autorisation af optikere eller kontaktlinse-tilpassere. Enhver kan kalde sig kontaktlinse-specialist.

En del øjenlæger tilpasser selv kontaktlinser. Andre foretager kun den rent lægelige vurdering og henviser så til en ikke-lægelig tilpasser, som tager sig af det rent tekniske. Omvendt sørger de fleste ikke-lægelige tilpassere for, at kontaktlinsebærerne bliver lægeligt undersøgt. Mange forlanger det også selv.

De bløde døgnlinser er sikkert kommet for at blive, men de mange rensninger og hyppige kontroller vil forsvinde. Linserne bruges en tid og smides så væk.

Der reklameres meget for bløde kontaktlinser. Men derved overses det let, at de hårde, formfaste iltgennemtrængelige linser faktisk er bedre og i mange tilfælde burde foretrækkes.

De holder længere, giver mere konstant syn og er lettere at rense og håndtere, og de tages af om natten, så øjet ligger bart.

At de er lidt sværere at vænne sig til, holder mange brugere tilbage. De er også lidt sværere at tilpasse, men når det er gjort, er de effektive.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.593 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her