Logo

Halsbetændelse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvad får man halsbetændelse af?

Halsbetændelse, som lægerne kalder for angina (forsnævring i halsen) er en betændelse i mandlerne (tonsillerne) som man har to af, en på hver side mellem mundhule og svælg.

Halsbetændelse kan skyldes enten bakterier eller virus og kan derfor smitte og gør det ganske afgjort, hvis man kysser nogen, mens man har sygdommen.

Ved halsbetændelse får man feber, hovedpine, synkebesvær og ru stemme. Mandlerne bliver røde og hævede, og der kommer ofte gule eller hvide belægninger på dem.

Har man halsbetændelse og feber, bør man blive i sin seng, indtil man føler sig rask.

Gør man ikke det, kan man risikere at få en byld i halsen, men man kan også få gigtfeber eller nyrebetændelse. Får man en byld i halsen, skal man altid søge læge.

Har man halsbetændelse med langvarig og tilbagevendende feber, bør man søge læge, der i reglen vil kunne kurere sygdommen med penicillin.

Penicillin hjælper ikke overfor virus-halsbetændelse, der til gengæld plejer at forløbe mildt og helbredes af sig selv i løbet af få dage.

Hvis man ofte har halsbetændelse, er der god grund til at få mandlerne fjernet. Det er en forholdsvis lille operation, der i løbet af nogle få minutter kan foretages hos en næse-, ørehalslæge, (specialist i rhino-oto-laryngologi).

Er mandlerne først fjernet, han man sværere ved at få halsbetændelse, og erfaringen viser, at det må anses for uskadeligt at få fjernet sine mandler, når de ofte er betændt.

Efter operationen er man lidt øm i halsen i nogle dage (her smager is godt), men det går hurtigt over.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (9 stemmer)
Siden er blevet set 5.425 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her