Hvad består blodet af?
Blodet, den røde væske i vore blodkar, er i virkeligheden et flydende organ med mange funktioner. Det tilfører organismen ilt og næring og fjerner affaldsstoffer som luftarten kultveilte (kuldioxyd), der går bort gennem lungerne, og andre stofskifteprodukter, der udskilles via nyrerne.
Et voksent menneske har 4-5 liter blod, der for 55-60 procents vedkommende består af blodplasma eller blodvæske. Den er gullig, og 90 procent af den er vand og de 10 procent livsvigtige stoffer som æggehvide, salte, glukose, fedtstoffer, vitaminer, enzymer, hormoner m.v.
Mellem 40 og 45 procent af blodets rumfang er blodlegemer, hvoraf der findes tre slags, de røde blodlegemer (erytrocytterne), de hvide blodlegemer og blodpladerne.
Blodets viskositet (dets tyktflydenhed) bestemmes gennem centrifugering af blodlegemerne i et inddelt rør, en såkaldt hæmatokrit.
Hæmatokritten for gennemsnittet af mænd i Danmark ligger på omkring 45-47, mens den for kvinder ligger på 42-43, hvilket er gunstigere og måske en forklaring på, at der dør færre kvinder af blodprop i hjertet end mænd.
De røde blodlegemer har ingen kerner, men ligner små tallerkener (diameteren er 0,007 millimeter). De indeholder det røde blodfarvestof hæmoglobin, der har evnen til at transportere ilt, idet det nemt optager det og afgiver det.
Der er 5 millioner røde blodlegemer pr. kubikmilliliter blod. De dannes ustandseligt i knoglemarven og hver af dem har en levetid på ca. 120 dage. De indeholder jern, som legemet kan anvende igen og igen.
De hvide blodlegemer (leucocytterne) er farveløse. De har cellekerner og er noget større end de røde, men der er langt færre af dem (ikke over 10.000 pr. kubikmilliliter blod). De fleste af dem dannes i knoglemarven og kaldes granulocytter.
Lymfocytteme, som dannes i lymfekirtler og i milten (thymus), er bærere af antistoffer og derfor vigtige for organismens immunforsvar, beredskabet overfor fremmedstoffer og smittekim.
Blodpladerne (trombocytterne) er langt mindre end de øvrige blodlegemer, og de findes i et antal af mellem 300.000 og 500.000 pr. kubikmilliliter blod. De indeholder et stof, der hedder trombokinase, og som er vigtigt for blodets evne til at størkne (koagulere). Er der for få trombocytter, får man blødningstendens og indre blødninger.
Koagulationsprocessen er ret indviklet og foregår i flere trin. Den spiller en rolle ved dannelsen af blodpropper (tromber), der er koagulerede strimler af blod i selve blodbanen.
.............................................................................................................