Hvilke svangerskabsforebyggende metoder er til rådighed?
Prævention betyder forebyggelse.
Svangerskab har man siden tidernes morgen prøvet at forebygge med forskellige metoder, der ofte har været ineffektive, men hvoraf nogle dog bruges endnu i dag.
En af de ældst kendte er afbrudt samleje (coitus interruptus), der består i, at manden trækker sin penis ud af kvindens skede, før han opnår ejakulation for at hindre, at sæden udtømmes i kvinden. Metoden er som svangerskabsforebyggelse ikke særlig effektiv, da der er risiko for graviditet i ca. 40 procent af tilfældene, og den er også psykisk utilfredsstillende for så vel kvinden som manden.
Rytmemetoden består i, at samleje undgås i nogle dage midt imellem to menstruationer, nemlig i tiden omkring ægløsningstidspunktet, idet befrugtning kun kan ske i de dage, som det varer for ægget at glide fra æggestokken gennem æggelederen til livmoderen.
Da mandlige sædceller kan leve i kvindens skede i godt et par dage, må afholdenheden begynde nogle dage før ægløsningstidspunktet, der hos kvinder med regelmæssigt tilbagevendende menstruationer kan fastlægges ved hjælp af den såkaldte kalendermetode.
For en kvinde med en fuldstændig regelmæssig menstruationscyklus på 28 dage, begynder den farlige periode på 9. dagen efter første menstruationsdag, og den strækker sig til og med 16. dagen. Men det gælder altså kun for kvinder med regelmæssig menstruationsperiode på 28 dage. Varierer menstruationscyklus lidt fra måned til måned, må beregningerne ændres, og kvinden er nødt til at kende den længste og den korteste menstruationscyklus gennem en vis tid, for eksempel et år.
Kender hun menstruationscyklus gennem et år, kan den sikre periode beregnes ved at trække 19 dage fra dagene i den korteste periode. Så finder man den første dag, da befrugtning kan ske. Ved at trække 10 dage fra den længste periode, findes den sidste dag i den farlige fase i en given periode.
Det bliver i nogle tilfælde kun ganske få dage, hvor man med sikkerhed kan have seksuelt samvær, uden at der sker en befrugtning.
En anden metode til udregning af ægløsningstidspunktet er temperaturmålingsmetoden. En eller to dage efter, at ægløsningen har fundet sted, vil den normale kvinde få en lille temperaturstigning. Kvinden skal bruge et godt termometer, der er inddelt i tiendedelsgrader. Temperaturen skal tages straks om morgenen og noteres ned på et temperaturkort med en lille prik ud for dagen og ud for temperaturen. Man vil så opdage, at en dag midt imellem to menstruationer vil temperaturen stige mellem to tiendedele og fire tiendedele af en grad og vil holde sig på dette niveau indtil næste menstruation. Ægløsningen vil være indtrådt en eller to dage, før temperaturen er steget.
Ved hjælp af temperaturkurven vil man kunne finde ud af, hvornår ægløsningen er overstået og dermed også risikoen for graviditet.
Det angives, at metoden giver en sikkerhed på 70 procent, når den anvendes rigtigt, men også, at den kun kan bruges af mennesker med stærk kontrol over sig selv. Ca. 70 procent af alle kvinder er afskåret fra at bruge metoden med sikkerhed på grund af uregelmæssige menstruationer.
Metoden lader sig ikke anvende med nogen sikkerhed før ca. et halvt år efter en fødsel eller en abort.
Rytmemetoden, som er den eneste svangerskabsforebyggende metode, der ifølge paven må benyttes af katolikker, er altså ikke helt sikker og har sin største berettigelse sammen med andre metoder, for eksempel kondom eller pessar, som anvendes i de usikre perioder.
Kondom, som bruges af manden, er et pålideligt præventionsmiddel, hvis kondomet er af god kvalitet, og ikke går i stykker eller glider af under samlejet. Det er et hylster af tyndt gummi, der rulles på penis i rejst tilstand, og som er lavet sådan, at der er plads til den sæd, der tømmes ud. (Kondom beskytter også i stor udstrækning mod smitte).
Et pessar er et middel, som anvendes af kvinden. Det er lavet af tyndt gummi, der er omgivet af en elastisk metalring. (Det siges, at en halv citronskal har været anvendt på samme måde af kvinder i Grækenland).
Hvis pessaret er ført ind i skeden før samlejet og er sat ordentligt på plads og påført sæddræbende salve på begge sider, er det også en ret pålidelig svangerskabsforebyggende metode, når pessaret får lov at blive på plads i 8 timer efter samlejet.
Kvinder, som vil bruge pessar, må have taget mål til det hos en læge, og lægen må også instruere i indsættelse og udtagning af det.
Et pessar må være rigtigt tilpasset og skal vaskes og tørres omhyggeligt, når det tages ud, og det må naturligvis konstateres, at det stadig er tæt og uden revner eller huller.
Et endnu mere sikkert præventivt middel, der benyttes af kvinden, er den såkaldte spiral, der ikke altid er formet som en spiral og hvis benævnelse, man uden større held har søgt at internationalisere som IUD (intra uterin device).
Det er en lille genstand, som lægges ind i selve livmoderen, og fremmed stof inde i selve livmoderen vil næsten altid hindre graviditet.
Det fortælles, at opdagelsen er gjort for mange hundrede år siden og blev brugt af nomader, der lagde en dadelkerne op i hunkamelens livmoder for at hindre den i at blive med føl under de lange rejser.
Spiralerne var, da metoden vandt udbredelse efter anden verdenskrig, af blødt plast, som let kunne føres op i livmoderen, uden at livmoderhalsen blev udvidet.
Spiraler må sættes på plads af en læge, blandt andet fordi det skal udføres sterilt, og en spiral kan sidde på ubestemt tid. Der kan være en nylontråd fæstet til spiralen, så man kan sikre sig, at den stadig er på plads.
Nogle spiraler er af kobber og skulle være ekstra virksomme, men i det hele taget er spiralen sikker i 99 procent af tilfældene. Der er dog set fødsler, hvor en spiral er kommet til syne sammen med barnet.
Spiralmetoden er ikke egnet for kvinder, som endnu ikke har født, og enkelte kvinder kan ikke anvende spiral, fordi den giver dem blødninger og vedvarende ubehag, men for de fleste kvinder er spiralen en god løsning på problemet om svangerskabsforebyggelse, fordi den er uskadelig og sikker, så længe den sidder som den skal.
Af andre metoder kan nævnes sæddræbende spray, salve, creme og udskylninger, men ingen af dem er fuldstændig sikre, og de, der vil anvende dem, bør først rådføre sig med en læge.
De to sikreste metoder til svangerskabsforebyggelse er p-piller (se P-piller) og sterilisation (se sterilisation).
Ingen kvinde i Danmark behøver at mangle oplysninger om, hvordan man forebygger et svangerskab. Er hun i tvivl, kan hun henvende sig til sin læge, og en samtale med lægen bliver i de fleste tilfælde nødvendig alene af den grund, at anvendelse af pessar, spiral og p-piller i starten kræver lægens medvirken.
Komiteen for Sundhedsoplysning har udgivet en lille brochure »Undgå uønsket svangerskab«. Den kan rekvireres fra:
Komiteen for Sundhedsoplysning
Classensgade 71, 5. sal
DK-2100 København Ø
Telefon: 35 26 54 00
kfs@sundkom.dk
http://www.sundhedsoplysning.dk/
.............................................................................................................