Hvordan får man lus, og hvordan udryddes de?
De fleste dyr har deres egne specielle lusearter, men der er tre slags lus, der hjemsøger mennesker, og som er specielt indrettet til at leve af menneskeblod.
Det er kropslusen (pediculus corporis), der nu er sjælden i Danmark, men som under krige kan overføre epidemier af plettyfus, hovedlusen (pediculus capitis), der lever på hovedhårene, samt fladlusen eller morpionen (phtrirus pubis), der hovedsagelig lever i kønsbehåringen og overføres ved samleje.
Hovedlusen, som er den almindeligste, er i de senere år blevet hyppigere, end den var for 20 år siden.
Den lægger sine æg på hårene helt nede ved hovedbunden. Æggene, som er ca. 0,8 millimeter lange, er hvidgule og kittes fast med et bindemiddel, der gør det umuligt at fjerne dem med opløsningsmidler, uden at man samtidig skader håret.
Efter ca. 8 dages forløb skubber luseungen låget af æggeskallen og bryder ud. De tomme æggeskaller bliver siddende og følger med håret, når det vokser. De ligner meget æggene, men kan skelnes fra de uklækkede æg, hvis man bruger en lup. De er nemlig mere gennemsigtige og de mangler låg.
De nyklækkede lus begynder straks at suge blod, og efter kun 8 dages forløb er de selv klar til at lægge æg. De er nu vokset til 2-3 millimeters størrelse. I det par uger, som en hunlus lever, kan den lægge 8-10 æg om dagen.
En hovedlus skal suge blod et par gange daglig og kan ikke leve i to dage uden at få blod. Den er indrettet på en bestemt temperatur og forlader patienter med høj feber og søger hurtigt væk fra en, der er død
Man får lus ved nær kontakt med folk, der har lus, og det sker for børn ofte under leg i skolegårde, men man kan også blive smittet ved at låne hovedbeklædning eller kamme og børster. Hovedlus kan på en knagerække kravle fra den ene hue til den anden.
Man kan ikke gennem nok så megen hårvask holde lusene borte, men man kan bekæmpe dem gennem en meget omhyggelig kæmning med en tættekam, men det tager lang tid og er meget besværligt.
Lettest er det at bekæmpe lusene med et af de flydende special-præparater, som forhandles på apotekerne. Chlorfenotan indeholder DDT, men er helt uskadeligt for mennesker, og det slår lusene ihjel
Ingen aflusningsmidler er dog effektive overfor luseæggene, og der kan stadig komme lus fra æggene op til 10 dage efter, at man har slået lusebestanden ned første gang.
Derfor er det vigtigt at gentage behandlingen fire gange med tre dages mellemrum. Midlet skal hver gang have et helt døgn at virke i. Man kan godt vaske hår ind imellem, men man må sørge for, at lusebehandlingsmidlet bliver i håret i 24 timer ved hver behandling.
Uden ny smitte er det ikke vanskeligt at få et skolelokale fri for lus. Lusene dør i løbet af få dage, hvis skolestuen står tom ved almindelig temperatur, så lusene ikke kan komme til at suge blod. Men man skal sikre sig, at der ikke ligger løse hår med luseæg på. Lokalet skal altså støvsuges grundigt.
Efter en kur, hvor lusene er udryddet, kan man blive narret af, at de tomme luseæggeskaller bliver siddende på håret, så man kan tro, at der stadig er lus. Man må derfor kunne skelne mellem uklækkede æg og tomme luseæggeskaller.
De tomme æggeskaller er ikke til at få af håret, når de først er der, og man kan kun blive dem kvit ved at klippe alt håret af.
Kropslus kan ikke leve på mennesker, der opretholder en rimelig hygiejnisk standard.
Der er derimod ingen direkte sammenhæng mellem hygiejne og hovedlus, men hovedlus er svære at opdage og besværligere at komme af med i langt hår end i kort.
.............................................................................................................