Hvordan går det til, at et knoglebrod heles?
Knoglerne består ikke, som nogle tror, af dødt væv. Vævet i de hårde, seje og elastiske knogler udskiftes bestandig, blandt andet fordi knoglerne fungerer som legemets minerallager.
Nogle celler nedbryder knoglevæv og afgiver stoffer til blodet, mens andre opbygger knoglevæv.
To trediedele af knoglevævet består af kalksalte og andre mineraler, der gør knoglerne hårde, mens en trediedel er organisk materiale, kollagenfibre, der giver elasticitet.
Risikoen for knoglebrud (fraktur) er størst hos ældre, hvis knogler er mindre elastiske end unge menneskers. De fleste knoglebrud hos yngre sker i vore dage ved ski- og trafikulykker.
Når en knogle er brækket, skal enderne føjes omhyggeligt sammen, og lægerne må først røntgenfotografere brudstedet og finde ud af, om bruddet er enkelt eller kompliceret.
Et knoglebrud, der er fikseret rigtigt, heler af sig selv ved, at de overrevne blodkar på brudstedet danner en blodsamling, og mineralerne fra brudfladerne optages i blodet og efterlader brudstedet i blød tilstand. Det snævre rum mellem brudfladerne heles ved hjælp af en tynd"lim", som kommer fra blodet, og som indeholder knogledannende celler.
Når det nye knoglevæv efter nogle ugers eller måneders forløb er blevet tilstrækkeligt fast, kan man påny udsætte knoglen for normal belastning.
Hos ældre patienter, hvor knoglebruddet heler langsomt, vil processen måske en gang i fremtiden kunne fremskyndes ved hjælp af elektro-stimulation.
Mange ældre brækker et ben påny, fordi de ikke behandler det skånsomt nok. De ældre, der lider af osteoporose, (som gør knoglerne skøre) er særlig udsat for knoglebrud.
• Se osteoporose.
.............................................................................................................