Hvilke veneriske sygdomme er de almindeligste?
Kønssygdomme kaldes også veneriske sygdomme (opkaldt efter kærlighedsgudinden Venus).
Det er infektionssygdomme, der næsten altid overføres ved samleje, og i Danmark og mange andre lande i den vestlige verden er de i de sidste årtier blevet mere udbredt, end de var tidligere.
Som en af grundene hertil angives den friere kønsmoral i forbindelse med brugen af p-piller, der beskytter imod svangerskab, men absolut ikke mod infektion.
Da man i dag råder over så sikre midler til behandling af kønssygdomme, at de alle kan helbredes, skyldes stigningen i antallet af tilfælde udelukkende, at ikke alle, der er blevet smittet, straks går til behandling, men forinden når at smitte andre.
Her i Danmark er fire forskellige kønssygdomme omfattet af loven om bekæmpelse af kønssygdomme. Det er:
1) Syfilis
2) Gonorré
3) Ulcus venereum
4) Lymfogranuloma inguinale.
Personer, der har grund til at tro, at de lider af en af disse kønssygdomme, skal lade sig undersøge og behandle hos en læge.
Hvis de ikke gør det, kan de af en embedslæge få påbud om det, og modsætter de sig undersøgelse, kan retten bestemme, at undersøgelsen eller behandlingen skal gennemføres ved politiets hjælp.
Behandlingen for en kønssygdom er gratis hos særligt udpegede læger i hvert amt landet over.
Den, der gentagne gange ved samleje eller andet kønsligt forhold forudsætligt udsætter nogen for at blive smittet med kønssygdom, kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.
Ifølge »Lov om ægteskabsindgåelse og opløsning« må den, der lider af en kønssygdom, ikke gifte sig, uden at den anden part er gjort bekendt med sygdommen og begge parter af en læge har fået mundtlig vejledning om farerne ved den.
Den almindeligste kønssygdom er gonorré, der har været kendt i alle egne af verden i historisk tid (se gonorré).
Syfilis var derimod ikke kendt i Europa før efter 1493, da Amerika blev opdaget. (Se syfilis).
Ulcus venerum eller blød chanker skyldes en bakterie (Ducrey-Kreftings bacil). Sygdommen er sjælden i Danmark, men ret almindelig i Middelhavslandene og i troperne.
To til fem dage efter smitten kommer der ømme sår på kønsorganerne, og senere kan der komme bylder, udgående fra lymfeknuderne i lysken. Sygdommen kan ligne både syfilis og lymfogranuloma inguinale, og der skal bruges specielle metoder til at bestemme den.
Lymfogranuloma inguinale, som også kaldes den fjerde kønssygdom og er ret sjældent forekommende, skyldes en viruslignende organisme (chlamydia), der formerer sig ved deling og fremkalder små, ubetydelig sår på kønsorganerne. Sårene forsvinder forholdsvis hurtigt, men infektionen breder sig i blodet og angriber lymfeknuderne i lysken og bækkenet, så knuderne hæver, men er sygdommen ikke blevet kronisk, kan den helbredes på 14 dage med antibiotika og sengeleje.
En kønssygdom, der hedder granuloma inguinale, er endnu sjældnere og omfattes ikke af den danske kønssygdomslov, men derimod af den tilsvarende norske lov.
Udover disse egentlige kønssygdomme er der andre sygdomme, der overføres ved kønsligt samvær, for eksempel forhudsbetændelse, urinrørskatar, Reiters sygdom, trichomoniasis, skedekater, der skyldes svampe, og betændelse i livmoderhalsen samt forkølelsessår (herpes) på kønsorganerne.
.............................................................................................................