Hvorfor er det så vigtigt, at mødre ammer deres spædbørn?
Det er almindeligt og rigtigt, at kvinder ammer deres nyfødte, men de fleste mødre gør ammeperioden for kort, enten fordi de tror, at de ikke har mælk nok, at der er for lidt næring i mælken, eller at mælken pludseligt forsvinder.
Det er dog næsten altid forkert. Så godt som alle kvinder kan fortsætte med at amme, hvis de virkelig ønsker det. Men moderen må have støtte til det fra omgivelserne.
Brystmælk fra moderen er den bedste ernæring for barnet i dets første levemåneder, fordi den indeholder alle de stoffer, som barnet har brug for, samt antistoffer mod mange sygdomme. Ved amningen opstår der også en psykisk meget vigtig kontakt imellem moder og barn.
Den første modermælk, barnet får, råmælken (kolostrum) er cremeagtig og gul og særlig let fordøjelig og derfor egnet til at sætte barnets fordøjelse sprocesser i gang.
Den egentlige mælk løber dog først til moderens bryst fra to til seks dage efter fødslen. Undertiden kan det trække lidt længere ud.
Den ser tyndere og mere blålig ud og kan ligne skummetmælk, men der er alligevel næring nok i den til barnet. Den første mælk, barnet får af brystet, er den tyndeste, og den fedeste mælk kommer til sidst under hver enkelt amning.
Når barnet sutter, frigøres der hos moderen et hormon (oxytocin), som bevirker, at der føres mælk ud i brystet.
Selve amningen bør altid foregå i en rolig og afslappet atmosfære, så både moder og barn føler sig trygge.
Den, der ønsker at øge sin mælkemængde, bør give barnet flere måltider af modermælk og lade det få fra begge bryster hver gang. Man sparer ikke mælk op ved at springe et måltid over. Tværtimod vil det gøre den samlede døgnproduktion mindre.
Når barnet sutter, påvirker det moderens livmoder, som derved hjælpes til at trække sig sammen til normal størrelse.
Jo mere man ammer sit barn, des mere mælk kommer der.
Tidligere var det ikke mindst på landet almindeligt, at mødre ammede deres børn i 2-3 år. I vore dage bør brystmælk være barnets hovedernæring i de første 6 måneder, men afvænningen bør foregå gradvis og udskydes, hvis barnet er sygt.
Hos sundhedsplejersken kan unge mødre få sagkyndige råd om amning, og de er bedre rådgivere end nok så velmenende bedstemødre.
Hvis en kvinde af en eller anden grund ikke kan amme sit barn, er der ingen mening i, at hun af den grund føler sig som en dårlig mor. Også hun kan nemlig ved at pusle og pleje barnet godt skabe et nært tilhørsforhold mellem sig og barnet.
Efter fødslen kan det vare fra to til fem døgn, inden der kommer mælk i brysterne.
Det gælder da om at være tålmodig og ikke blive ængstelig, fordi barnet taber lidt i vægt. Det er normalt i dagene efter fødslen.
Et sultent spædbarn er en fordel, fordi kraftig sugen stimulerer moderens mælkeproduktion.
Der findes i Danmark en ammehjælp, der arbejder gratis og frivilligt, men er tilsluttet den internationale organisation La Leche League International Inc.
De tilsluttede er for størstedelen mødre, der selv med glæde har ammet deres børn, og som med deres erfaringer gerne vil hjælpe uerfarne, unge mødre.
Et bryst med a) mælkekirtler, b) mælkegange og c) mælkekamre.
.............................................................................................................