Hvor regelmæssigt bør man have afføring?
Afføring, bæ (lort) eller ekskrementer er de høviske udtryk for det, som legemet skiller sig af med gennem endetarmen. I lægesproget kaldes det for fæces (fækalier).
Afføringen består ikke blot af uopløselige affaldsstoffer fra det, som vi har spist, men for mere end 50 procents vedkommende består den af bakterier, for størstedelen levende og døde coli-bakterier samt mere eller mindre vand, der er bestemmende for afføringens konsistens. Den brune farve skyldes galdefarvestoffer.
Når tyktarmen tømmer sit indhold ud i endetarmen, spiles den ud, og der opstår gennem reflekser et afføringsbehov.
Ønsker man at have regelmæssig afføring, er det vigtigt, at man ikke undlader at gå på toilettet, når man trænger til det. Udsætter man sine toilet-besøg, ødelægger man det, som lægerne kalder for defækations-refleksen, og det kan føre til kronisk forstoppelse. (Obstipation).
Den moderne, rensede og raffinerede kost, der er befriet for slagger og fibre som ufordøjeligt cellulose og pectin, passerer forholdsvis langsomt igennem tarmen, så der let opstår forstoppelse.
Det kan man modvirke gennem indtagelse af 3-4 topskefulde hvedeklid sammen med morgenmaden, for eksempel drysset på ymer eller tykmælk. Hvis man ikke kan få hvedekliden ned, kan man i stedet anvende fibertabletter, der kan købes i håndkøb på apoteket, men det er en noget dyrere løsning på problemet. Disse fibertabletter er så store, at de kan være svære at sluge, men de må gerne tygges.
Har man vedvarende forstoppelse, kan man anvende Magnesiumdioxid (brændt magnesia), en, to eller tre tabletter efter behov. De bevirker, at der tilsættes mere vand til tarmindholdet, og de er uskadelige at anvende, hvis man ikke har en nyrelidelse.
De fleste andre afføringsmidler (dog ikke hørfrø eller amerikansk olie) har en tarmirriterende virkning, der i det lange løb ikke er af det gode. Dem skal man altså helst ikke vænne sig til at bruge.
Ændring af kost og vaner i retning af mere slaggerig føde som frugt, grønsager og fuldkornsbrød og rigelig motion samt god tid til toiletbesøg ville overflødiggøre brug af mange afføringsmidler.
Afføringspiller kan dog være en nødvendighed i tilfælde af hård mave til mennesker, der lider af hæmorrhoider, til sengeliggende og barselspatienter, og her er et middel som Magnesiumdioxidtabletter særdeles velegnet. Det er ikke vanedannende og sløver ikke tarmen som de stimulerende afføringsmidler, hvis anvendelse desværre er ret udbredt.
Det er meget forskelligt, hvor ofte folk har afføring. Det almindeligste er en gang eller to i døgnet. Men det kan ikke kaldes unormalt, hvis nogen har det tre gange daglig.
Der behøver heller ikke at være noget forkert i, at nogle kun har afføring hveranden dag. Det må derimod siges at være unormalt, hvis man har afføring 6-7 gange daglig, og det er heller ikke normalt, at der forløber fem til seks dage i træk uden afføring, hvis man spiser normalt. I så fald kan der være god grund til at tale med en læge om det.
• Se fordøjelse, forstoppelse og diarre.
.............................................................................................................