Logo

Acetylsalicylsyre

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Hvad er det virksomme stof i de almindelige hovedpine-tabletter?

Det er acetylsalicylsyre, der er det virksomme stof i mange slags smertestillende tabletter (Albyl, Aspirin, Magnyl osv.).

Stoffet blev opdaget i 1853 af den tyske kemiker Carl Gerhardt, men dets virkninger som febernedsættende middel blev ikke påvist før end i 1891.

Det blev snart almindeligt brugt imod hovedpine og imod ikke alt for stærke smerter, og i små mængder viste det sig i almindelighed at være uskadeligt. Det kan dog give anledning til overfølsomhedsreaktioner og til maveblødning.

Stoffet bør aldrig gives til børn uden efter samråd med en læge.

Den dosis, som et barn må få, varierer med barnets alder, og spædbørn kan dø af så lille en dosis som to gram, hvilket svarer til fire tabletter, selvom disse tabletter er fordelt over et helt døgn.

Der findes særlige tabletter, beregnet for børn, men man bør altid-tale med en læge om, hvor meget acetylsalicylsyre, barnet skal have i det enkelte tilfælde.

Skønt acetylsalicylsyre har været et af de almindeligst brugte lægemidler i dette århundrede, har man ikke før fornylig været klar over, hvad den smertelindrende og febernedsættende virkning beroede på

Nu mener man, at det indvirker på prostaglandinerne, en slags nær-hormoner, som dannes i mange dele af legemet, og som medvirker til at regulere en mængde livsvigtige funktioner.

Nogle prostaglandiner fremkalder under bestemte betingelser feber, og acetylsalicylsyre formodes at hæmme disse prostaglandiners virksomhed.

Acetylsalicylsyre er også et godt middel mod gigtsmerter.

Ved leddegigt (reumatoid artrit) med et kronisk forløb kan der være brug for acetylsalicylsyre i årevis.

Stoffet optages hurtigt fra mavesæk og tyndtarm. Doseringen er for voksne mellem 3 og 5 gram i døgnet, fordelt på fire doser, og acetylsalicylsyre skal gives sammen med mad.

Der kan være visse uønskede virkninger fra maven, øresusen, tunghørhed, sveden, kvalme og svimmelhed.

Irritation fra maven kan modvirkes ved at give tabletter med overtræk, som først opløses i tarmen. Den slags tabletter skal tages uden for måltiderne.

Der findes også bruse tabletter (Idotyl), der hurtigt opløses i vand, og som derfor er mere skånsomme for maven end de sædvanlige tabletter (der skal skylles ned med en god portion vand).

Acetylsalicylsyre nedsætter blodpladernes evne til at klæbe sammen og danne blodpropper. Det kan dog ikke anbefales at bruge det dagligt som forebyggende middel mod blodpropper, hvis ikke dosis er meget lav (en børnetablet pr. voksen pr. døgn).

Det er ikke blot patienter med blødningsforstyrrelser eller mavesår, der kan få mave blødning efter indtagelse af acetylsalicylsyre. På store hospitaler bliver der hver uge indbragt patienter med blødninger efter indtagelse af stoffet. Maveblødningerne kan være så kraftige, at der må gives blodtransfusion.

Når sådanne patienter holder op med at tage acetylsalicylsyre, heler det syrefremkaldte sår op igen.

Hvis acetylsalicylsyren havde været et nyt middel, der var blevet fundet i vore dage, ville det utvivlsomt på grund at dets bivirkninger have haft svært ved at blive tilladt af sundhedsmyndighederne. Nu kan det derimod købes i håndkøb og har været i brug så længe, at utallige mennesker har anvendt det.

Man bør dog aldrig tage tabletter, uden at man virkelig har brug for det.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 6.409 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her