det kompleks af symptomer, som optræder ved - især akutte sygdomstilfælde i de organer, der ligger i eller grænser op til bughulen. Især i begyndelsen og i mildere tilfælde kan sygdomsbilledet være så udvisket, at man ikke straks kan henføre symptomerne til et bestemt organ, men må nøjes med denne foreløbige diagnose, mens patienten observeres, tit under sygehusindlæggelse. Foruden almindeligt ubehag, kvalme og eventuelt opkastninger optræder der smerter, som kan være jævnt fordelt eller stærkest på bestemte steder, eventuelt med udstråling i bestemte retninger. Samtidig er bugvæggen øm for tryk, og i visse tilfælde udløser tryk på bestemte steder den for sygdommen karakteristiske smerte, ligesom bugvæggen tit reagerer med stærk muskelspænding, når der trykkes på disse steder. I svære tilfælde holder patienten konstant bugvæggen spændt og indtrukket; åndedrættet udføres da alene med brystkassen og bliver overfladisk og hurtigt. Der kan være både feber og lav temperatur og såvel diarre som forstoppelse. Den endelige diagnose må stilles på grundlag af de øvrige symptomer og udfaldet af nærmere undersøgelser. Særlig vægt vil lægen altid lægge på de tegn på en irritation af bughinden, der kan skyldes en begyndende bughindebetændelse udgået fra blindtarmen, galdeblæren, et mavesår o. s. v.