Logo

Toxoplasmose

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvorfor bør gravide være varsomme med at omgås katte?

Toxoplasmose kan i enkelte tilfælde smitte fra dyr til mennesker. Sygdommen skyldes infektion med en protozo, en snylter, der er større end en bakterie, men mindre end en amøbe.

Den er påvist hos harer, kaniner, hunde, katte, rotter og mus samt hos svin.

Selve sygdommen er influenza-lignende og mildt forløbende, men hvis en gravid får den, kan den medføre skader hos fostret. Sådanne skader er her i landet påvist i op til ti tilfælde årligt.

Smitten spredes fortrinsvis til mennesker fra katte, men man skal ikke blive panikslagen af den oplysning, for mennesker har til alle tider omgivet sig med katte, og det har ikke medført, at ret mange børn fødes med medfødte misdannelser.

Gravide bør dog så vidt muligt undgå berøring med katte.

Vil en gravid være helt sikker på, at hun ikke har fået toxoplasmose under svangerskabet, kan hun bede sin læge om at tage to blodprøver med en vis tids mellemrum og indsende dem til Statens Seruminstitut. Her vil det på toxoplasmoseafdelingen kunne afgøres. om hun har haft en frisk toxoplasmose, der har kunnet skade hendes foster, eller om hun ikke har det. Har hun det ikke, kan hun være ganske rolig. Har hun tidligere, måske uden at vide det, haft en toxoplasmose, som hun er blevet helbredt for, kan kun også være rolig.

Smitstoffet, der kaldes toxoplasma, kan kun leve i varmblodede dyr, og det kommer hyppigst til mennesker via katte, fordi det i kattens afføring findes i en form, der er meget modstandsdygtig.

Så vidt vides smitter sygdommen ikke fra menneske til menneske, men den kan overføres via råt kød eller rå fars. Gravide husmødre bør derfor ikke smage på den rå fars.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.508 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her