Hvordan undgår man at få stivkrampe?
Stivkrampe bliver efterhånden en sjælden sygdom i Danmark, fordi de fleste under 50 år er vaccineret imod den.
Smitstoffet er tetanus-bacillen Clostridium tetani, der danner sporer således, at smitstoffet findes overalt i jorden, men det når kun ind i menneskelegemet gennem åbne sår.
I vore dage optræder stivkrampe især som en komplikation ved færdselsulykker, men sygdommen bryder først ud 1 til 2 uger efter, at smitstoffet er kommet ind i såret.
Det er bakteriegiften (toxinet), der giver symptomerne med kramper og stivhed i kæberne. Sygdommen er alvorlig og pinefuld og må behandles med muskelafslappende midler, undertiden også med narkose og kunstigt åndedræt igennem flere uger.
Dødeligheden af stivkrampe er på specialafdelinger i Danmark nede på 20 procent, mens den i mange andre lande er over 50 procent.
Sygdommen optræder her i landet med 20-40 erkendte tilfælde om året, men vil blive sjældnere, efterhånden som flere og flere bliver vaccineret imod den.
En sådan vaccination, der er helt ufarlig og ganske fri for uønskede bivirkninger, er effektiv i fra 15 til 25 år.
En stivkrampevaccination skal foretages i tre tempi: to indsprøjtninger med en måneds mellemrum og en året efter.
Børn vaccineres mod stivkrampe i den såkaldte triplevaccine (mod difteri, polio og stivkrampe), når de er 5, 6 og 15 måneder, men da stivkrampevaccination ikke er varig, bør folk lade sig vaccinere igen mod stivkrampe i 20 års alderen.
.............................................................................................................