Den almindeligste årsag til tab af tænder
Paradentose, som tandlægerne i vore dage kalder for paradonitis, er den almindeligste årsag til, at folk mister deres tænder og må have protese.
Det begynder som regel med en tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandkødet svulmer op og ændrer farve, og det kommer let til at bløde.
Hvis en tandkødsbetændelse ikke behandles hos en tandlæge, breder den sig til tandrødderne og ødelægger den tynde rodhinde, som holder tænderne fast til kæben, og derefter kan selve knoglen blive angrebet, og til sidst bliver tænderne løse. Løse tænder kan i det lange løb ikke modstå den belastning, de udsættes for, og så falder de ud.
Det vigtigste middel mod de løse tænders sygdom er at få en tandkødsbetændelse behandlet hos en tandlæge, så snart den viser sig.
.............................................................................................................