Man kan godt have meningitis, selvom man ikke er stiv i
nakken. Og man skal holde øje med pletter i huden.
Alle mennesker kan få meningitis, men sygdommen forekommer
sjældent og hyppigst blandt børn og unge.
I artiklen her kan du få svar på 10 spørgsmål om meningitis.
Om alt fra symptomer over årsag og smitte til vaccine.
1. Hvad er meningitis?
Meningitis er det samme som hjernehindebetændelse. Det er en
infektion i hjernehinderne, som omgiver og beskytter hjernen og rygmarven og
dermed centralnervesystemet.
2. Hvilke typer af
meningitis findes der?
Der findes forskellige slags meningitis. Overordnet kan
sygdommen inddeles i to typer.
1. Meningitis, som skyldes en virus. Det er den hyppigste
type, den er mindre alvorlig og går typisk over af sig selv uden behandling.
Personer med den form observeres dog for at udelukke, at der er tale om
meningitis, der skyldes bakterier.
2. Meningitis, som skyldes bakterier. Det er en alvorlig
tilstand, som kan føre til død og hjerneskade, hvis den ikke bliver behandlet i
tide. Den forekommer sjældent. I 2016 blev der anmeldt 140 tilfælde i Danmark.
Zoomer man ind på meningitis, der skyldes bakterier, er der
igen flere forskellige typer.
De typer, der oftest ses i Danmark, er:
Pneumokokmeningitis
– skyldes bakterierne pneumokokker
Hæmophilus influenza meningitis (Hib-meningitis)
Andre typer. Herunder meningitis, der skyldes bakterierne streptokokker.
Smitsom meningitis (meningokoksygdom) – skyldes bakterierne meningokokker
3. Hvor kommer
bakterierne fra?
Bakterierne findes normalt i øvre luftveje som næsesvælget.
Ved bihulebetændelse, mellemørebetændelse eller tilfældigt kan bakterierne
trænge over i blodet og derfra videre ind i hjernehinderne, hvor bakterierne
kan etablere betændelse.
Derudover kan bakterier og virus i visse tilfælde trænge
direkte fra næsen ind i hjernehinderne via små åbninger i næsesvælget, der for
eksempel kan skyldes et tidligere kraniebrud.
4. Kan man få
blodforgiftning?
Bakterierne kan formere sig, mens de er i blodet. Sker det,
opstår der en blodforgiftning, som læger kalder sepsis. Ofte får patienter både
blodforgiftning og hjernehindebetændelse, hvis de er ramt af meningitis, der
skyldes bakterier.
5. Hvad er
symptomerne hos voksne?
Meningitis kan udvikle sig i løbet af få timer. Det er ofte
umuligt at vurdere på symptomerne alene, om patientens meningitis er forårsaget
af virus eller af bakterier, som kan udvikle sig mere alvorligt.
Symptomerne er typisk høj feber, hovedpine, kvalme og typisk
også opkastninger. Derudover vil der ofte være et eller flere af følgende
alvorlige symptomer.
Hvis bakterierne fører til blodforgiftning, vil den syge få små mørke pletter i
huden, som er hudblødninger. Pletterne hedder petekkier og forsvinder ikke, når
man trykker på dem. De kan udvikle sig til større hudblødninger, som kaldes
ekkymoser.
Den syge har muskelspænding i nakke og ryg, så det bliver vanskeligt og
smertefuldt at bøje hovedet forover (nakke-ryg-stivhed).
Den syge fremstår døsig og måske uklar.
Symptomerne opstår dog langt fra altid. Det er altså en
myte, at man skal være stiv i nakken og/eller ryggen for at have meningitis.
Det fastslår både eksperter i infektionssygdomme og Styrelsen for
Patientsikkerhed.
6. Hvad er
symptomerne hos børn?
Hos mindre børn kan symptomerne ifølge Statens Serum
Institut være anderledes. De kan være mindre aktive, kan kaste op, blive
tiltagende sløve og græde ved mindste berøring.
Hos spædbørn kan fontanellen (den bløde fordybning øverst i
barnets kranium) desuden være spændt.
Børn kan også få pletter som tegn på blodforgiftning.
7. Hvordan er
behandlingen?
Bakteriel meningitis skal ifølge sundhedsmyndighederne
behandles med det samme, da den kan udvikle sig livstruende på få timer.
Hvis den ikke behandles hurtigt, er der stor risiko for, at
patienten dør eller får hjerneskade.
Den syge skal behandles med høje doser antibiotika, der
bliver sprøjtet direkte ind i blodårerne.
Hvis du har den mindste mistanke om meningitis, skal du
ifølge Sundhedsstyrelsen kontakte din læge, Lægevagten eller 1813, hvis du bor
Region Hovedstaden.
Hvis lægen/1813 ikke kan kontaktes med det samme, skal du
ringe 112 eller selv bringe den syge til hospitalet.
Hvis lægen/1813 ikke kan kontaktes med det samme, skal du
ringe 112 eller selv bringe den syge til hospitalet.
8. Er man ikke
vaccineret?
Nogle meningitis-typer indgår i det danske
børnevaccinationsprogram, mens andre ikke gør. Man kan altså godt blive syg af
én type meningitis, hvis man er vaccineret mod en anden type meningitis.
9. Hvad er man
vaccineret mod?
Det er som sagt kun vacciner mod nogle typer af meningitis,
der indgår i det danske børnevaccinationsprogram:
Vaccine mod hæmophilus influenza meningitis (Hib-meningitis) har været en del
af vaccinationsprogrammet siden 1993. Vaccinen gives, når et barn er 3, 5 og 12
måneder gammel.
Vaccine mod pneumokokker og pneumokok-meningitis har været en del af
vaccinationsprogrammet siden 2007. Vaccinen gives også tre gange, mens barnet
er lille. Vaccinen beskytter i dag mod 13 stammer af pneumokokker. Da der
findes mindst 90 forskellige stammer, beskytter vaccinen ikke mod alle
pneumokokker.
Vacciner mod andre typer af meningitis – fx smitsom meningitis – indgår ikke i
børnevaccinationsprogrammet. Det skyldes ifølge Statens Serum Institut, at der
er så få tilfælde af smitsom meningitis i Danmark, at vi ligger langt under det
niveau, hvor Verdenssundsorganisationen WHO anbefaler at indføre vaccinen. Du
kan dog vælge selv at betale for vaccine mod nogle grupper af meningokokker.
Sundhedsstyrelsen opfordrer folk til at tage en snak med
deres praktiserende læge, hvis de gerne vil høre om mulighederne for vaccination.
10. Hvad er
forskellen på meningitis-typerne?
Herunder kan du læse mere om de forskellige typer af
meningitis.
Smitsom meningitis bliver også kaldt meningokoksygdom (MS).
Det er betegnelsen for hjernehindebetændelse og/eller blodforgiftning med
bakterierne meningokokker.
Mellem 5 til 40 procent har meningokokker i næsesvælget, men
mindre end én procent udvikler smitsom meningitis. Den syge er næsten altid smittet
af en rask smittebærer.
Meningokokker smitter ved direkte kontakt og ved spredning
af spyt fra næsesvælget gennem nys, hoste og kys. Selvom man bliver smittet med
bakterien, bliver man meget sjældent syg. Uden for kroppen dør bakterierne
hurtigt.
Der er ifølge sundhedsmyndighederne ingen grund til at
undersøge, om man har bakterierne. og heller ingen grund til at behandle, så
længe man ikke har symptomer på hjernehindebetændelse eller blodforgiftning.
Meningokokkerne kan inddeles i grupper A, B, C, W135, X, Y,
Z og 29E.
Er der påvist tilfælde af meningokoksygdom, vil personer,
der har været i tæt kontakt med patienten, ifølge Statens Serum Institut blive
tilbudt forebyggende behandling med antibiotika.
I nogle situationer vil den behandling blive fulgt op med
vaccination. Det er embedslægerne, der har ansvaret for at iværksætte den
forebyggende behandling.
De sidste år er tilfælde af smitsom meningitis faldet. I
2016 blev der anmeldt 37 tilfælde af smitsom meningitis i Danmark. Heraf to
dødsfald.
Inden for de seneste fem år er under fem personer døde af
smitsom meningitis om året.
Tilfælde af smitsom meningitis
Tilfælde af smitsom meningitis (meningokoksygdom) i Danmark
er faldet markant de sidste 20 år.
Pneumokok-meningitis
Pneumokokmeningitis er betegnelsen for hjernehindebetændelse
og/eller blodforgiftning med bakterierne pneumokokker.
Pneumokokker er den hyppigste årsag til meningitis, der
skyldes bakterier.
Mange mennesker har pneumokokker i næsesvælget, uden at det
giver symptomer. I det her tilfælde er der heller ingen grund til at undersøge,
om man har bakterierne og heller ikke grund til at behandle, så længe man ikke
har symptomer på hjernehindebetændelse eller blodforgiftning.
Pneumokokker spredes ligesom meningokokker fra person til
person ved dråbespredning efter nys og hoste eller ved direkte fysisk kontakt.
I 2016 blev der anmeldt 66 tilfælde af pneumokker i Danmark.
Tilfælde af pneumokok-meningitis
Tilfælde af pneumokokmeningitis i Danmark har været
faldende, siden der blev indført vaccine mod sygdommen i 2007.
Hib-meningitis
Hib-meningitis er en hjernehindebetændelse, der skyldes
bakterien Haemophilus Influenza type b.
Sygdommen forekommer især hos børn under tre år.
Hibmeningitis smitter gennem spyt via udåndingsluften.
Bakterien findes kun hos mennesker.
Hib-vaccine blev en del af det danske
børnevaccinationsprogram i 1993. Vaccinen gør, at der kun er få tilfælde af
Hib-meningitis om året.
I 2016 blev der anmeldt 2 tilfælde i Danmark
Tilfælde af Hib-meningitis har ligget lavt i Danmark, siden
vaccine mod sygdommen blev indført i 1993.
Andre typer af
meningitis
Andre årsager til bakteriel meningitis er andre typer af
bakterier som listeria, streptokokker, stafylokokker og enterokokker.
I 2016 blev der ifølge Statens Serum Institut anmeldt 35
tilfælde af bakteriel meningitis, der ikke var smitsom meningitis
(meningkoksygdom), pneumokokmeningitis eller Hib-meningitis.
Tilfælde af andre typer af meningitis er også faldende.
Kilder: Artiklen bygger på information fra
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægehåndbogen