Hvorfor kommer der af og til influenza-epidemier?
Influenza er en sygdom, som har været kendt i adskillige århundreder.
Mange siger, at de har influenza, når de lider af en stærk forkølelse, men den egentlige influenza, er den sygdom, der viser sig, efter at man er smittet med influenza-virus, som findes i tre hovedtyper A. B og C.
A-typen er den mest betydningsfulde og den, der med års mellemrum fremkalder verdensomspændende epidemier (pandemier).
I 1880-1890 hærgedes kloden af en pandemi, som blev kaldt den russiske syge, men som i Frankrig fik betegnelsen la grippe.
I årene 1918-1919 hærgede den spanske syge, der også var en influenza, og den medførte 21 millioner dødsfald, dog ikke af influenza, men af de lungebetændelser, der fulgte i dens kølvand, og som man ikke dengang havde virksomme midler imod.
A-influenzaen inddeles i undertyper.
Hongkong-influenzaen, der gik over verden i 1968, skyldtes type A 2.
Det drilagtige ved influenza er, at dens virus med års mellemrum skifter undertype.
Er man blevet smittet med influenza, udvikler man immunitet overfor ny smitte af samme eller nært beslægtet undertype, men ikke overfor virus af andre typer eller undertyper.
Når en bestemt virus-art breder sig i en befolkning, bliver flere og flere immune overfor infektionerne, og denne virus-arts evne til at fremkalde epidemier begrænses.
Det er derfor af betydning at finde ud af, hvornår et nyt influenza-virus er på vej, for den nye type har nemlig langt bedre muligheder for at brede sig end de ældre typer.
Virus kan ændre sig så lidt, at virusvarianterne stadig kan holdes i skak af de antistoffer, der findes i befolkningen, men virus af A-typen kan også ændre sig så kraftigt, at den nye type ikke er påvirkelig af de antistoffer, der findes i befolkningen.
Den reagerer heller ikke på den influenza-vaccine, der er i brug mod tidligere typer, og når der kommer en ny type, må der laves en ny vaccine på grundlag af den.
Det gælder derfor om at få fat i det nye influenza-virus så hurtigt som muligt.
Fra sit hovedkvarter i Geneve i Schweiz har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forbindelse med 95 influenza-observationsstationer verden over og med de to influenzacentre. hvoraf det ene ligger i Atlanta, Georgia, USA, og det andet i London, og WHO udgiver en ugentlig epidemiologisk oversigt, som sendes til alle sundhedsautoriteter jorden over og til de medicinalfabrikker, der kan producere vaccine, hvis der optræder en ny virusart.
Men tidsrummet mellem opdagelsen af et nyt influenza-virus og epidemiens spredning kan være så kort, at man ikke altid kan nå at fremstille vaccine nok til at dække behovet.
Man skal i øvrigt ikke sætte alt for stor lid til effektiviteten af vaccinationerne imod influenza. De er ikke effektive i mere end ca. 60 procent af tilfældene, og her beskytter de kun i et par måneder. Desuden må det erkendes, at det ikke hidtil har været muligt at stoppe nogen influenza-epidemi ved hjælp af vaccinationer.
Heldigvis optræder influenza hos sunde mennesker i reglen så mildt, at der ingen grund er til at vaccinere imod den. I praksis vaccinerer man kun særligt udsatte som hospitalspersonale, hjertepatienter og ældre mennesker, der er så svækkede, at en influenza for dem vil kunne medføre døden.
Hos alle andre er influenza ligesom forkølelse en sygdom, som man bliver nødt til at stå igennem, og som man ikke behøver at være særlig bange for, selvom den er meget ubehagelig, mens den står på. Den giver hovedpine, feber, træthed, muskelog ledsmerter, men den varer sjældent mere end fem dage. Den kan dog efterlade en betydelig træthed, og man kan mistænke den for at øge det bortfald af hjerneceller, der sker dag for dag hele livet igennem.
Det farlige ved influenza er ikke selve sygdommen, men hvad den eventuelt kan føre med sig af bakterielle infektioner, mest i lungerne, men den form for lungebetændelse kan man nu bekæmpe effektivt med penicillin og andre antibiotika.
Får man i dag influenza, bør man gå i seng og søge at dulme smerterne ved hjælp af acetylsalicylsyre-tabletter, men det er i almindelighed overflødigt at tilkalde læge, da han alligevel ikke kan stille noget op overfor sygdommen. Penicillin har ingen virkning på virus, men derimod som nævnt på de bakterielle følge sygdomme, der muligvis kan få fat, når legemet er svækket af influenzaen.
Influenza af virus-typerne B og C optræder i Danmark hver vinter, men med spredte enkelttilfælde, da disse to typer ikke er så tilbøjelige til at give epidemier som A-typerne.
.............................................................................................................