Hvad er hormoner, og hvordan virker de?
Hormoner er meget andet end kønshormoner. Det er kemiske stoffer, der virker overalt i blodet, og som i meget små mængder påvirker andre organer til at øge eller hæmme deres aktivitet.
De produceres i forskellige kirtler, de såkaldte indresekretoriske kirtler, der afgiver deres sekret inde i legemet, hvorfor de også kaldes for lukkede kirtler, da de ikke har nogen udførselsgang som for eksempel spytkirtlerne og svedkirtlerne.
Den interne sekretion af hormoner er et fint afstemt, men indviklet samspil, der stimulerer og regulerer hele organismen. Går der kludder i det et sted, kan det også vise sig andre steder.
Man har kaldt hormonerne for legemets kemiske budbringere og anset hormonsystemet som et sidestykke til nervesystemet, men man ved i dag, at også nerver kan producere hormoner.
Hormonerne, som først er blevet kendt i begyndelsen af dette århundrede, er i nogle tilfælde ret enkelt opbyggede kemiske stoffer og i andre tilfælde indviklet sammensatte æggehvide stoffer (proteiner).
I den lille nøddekernestore kirtel på undersiden af hjernen, hypofysen, produceres der foruden væksthormon en mængde andre hormoner, der griber regulerende ind i hormonproduktionen i andre dele af legemet, for eksempel i skjoldbruskkirtlen, binyrerne og kønskirtlerne.
Hypofysen spiller altså en overordnet rolle i opretholdelsen af hormonbalancen, men bliver i øvrigt selv styret fra hjernedelen hypotalamus.
Skjoldbruskkirtlen producerer tyroksinhormoner, der er af betydning for stofskiftet.
I binyrernes bark produceres der cortison, og produktionen af det stimuleres af hypofysehormonet ACTH. I binyrernes marv produceres der adrenalin, som er blevet kaldt for legemets alarmhormon, fordi det hurtigt kan sætte blodtrykket i vejret, så legemet ved vrede eller ophidselse omgående kan komme i alarmtilstand.
I bugspytkirtlens såkaldte Langerhansske øer, der kun udgør ca. 1 procent af kirtlens masse, produceres der insulin, et hormon, der er af stor betydning for blodets indhold af druesukker (glukose). Mangel på insulin giver sukkersyge.
De to kvindelige kønshormoner er:
1. Østradiol, der er lig med østrogen, og som giver kvindelig kønskarakter som for eksempel runde former, kvindestemme og intet skæg.
2. Progesteron, der i kunstig form kaldes for gestagen, og som hindrer svangerskab, altså også fornyet svangerskab, når et svangerskab er indtrådt.
Det mandlige kønshormon er testosteron (androgen).
Impotens hos manden skyldes kun i meget få tilfælde mangel på mandligt kønshormon, men har som regel psykiske årsager.
I hypofysen produceres blandt meget andet også to slags overordnede kønshormoner, der er ens for kvinder og mænd. Disse hypofysehormoner, der kaldes gonadotropiner, får hos manden testiklerne til at producere sæd og mandligt kønshormon, testosteron, som også kaldes for androgen, idet androgener er stoffer, der virker på samme måde som mandligt kønshormon,
Hos kvinden virker gonadotropineme på æggestokkene (ovarierne).
Det ene af dem stimulerer folliklen, en kugleformet dannelse på æggestokken, der indeholder kvindens æg, og som også producerer det kvindelige kønshormon østradiol (østrogen).
Det andet får folliklen til at briste og ægget til at løsne sig. Det sker hos kvinden i en bestemt månedlig rytme. Den bristede follikel omdannes til et gult legeme (corpus luteum), som danner hormonet progesteron.
Østradiol (østrogen) får livmoderslimhinden til at modnes, progesteron forbereder slimhinden til svangerskab og beskytter svangerskabet.
De naturlige kvindelige kønshormoner, østradiolog progesteron, har næsten ingen virkning, hvis de tages gennem munden, da de ødelægges i leveren. Men det lykkedes i 1950'erne at fremstille kvindelige kønshormoner, der kunne tages i pilleform.
De kunstige hormoner, der har samme virkning som østradiol, kaldes for østrogener, mens de, der har samme effekt som progesteron, kaldes for gestagener.
Det er overvejende gestagen, der er det virksomme stof i p-pillerne, men de almindelige p-piller indeholder også små mængder østrogen, for at der kan komme regelmæssig menstruationslignende blødning.
Når kvinden er omkring 50 år, ophører hendes produktion af naturligt østrogen, og det kan give hende visse overgangsaldersbesværligheder, som kan modvirkes ved hjælp af østrogenpiller.
Undertiden har man også givet kvinder kunstigt androgen, altså et stof, der virker som mandligt kønshormon. Det kan bedre almentilstanden og undertiden forstærke kønsdriften, men givet i for store doser (eventuelt i kombination med østrogen) kan det bevirke øget behåring og forsænket stemmeleje, som ikke fortager sig, selvom man ophører med androgentilførslen. Der er gynækologer, især kvindelige, som mener, at man aldrig bør give kvinder androgener.
De overordnede kønshormoner fra hypofysen, som er ens for mænd og kvinder, fremkalder altså forskellige underordnede kønshormoner hos kvinde og mand, men dog således, at der hos begge køn dannes såvel kvindeligt som mandligt kønshormon, hos kvinden mest kvindeligt og hos manden mest mandligt.
Mangel på kønshormon får hypofysen til at producere mere overordnet hormon for at stimulere kønshormonproduktionen, mens omvendt rigelig produktion af kønshormon eller tilførsel af kønshormon udefra får hypofysen til at bremse sin hormonstimulerende produktion ved en såkaldt feed-back-mekanisme, en tilbagemeldingsordre, der virker på en lignende måde, som når en termostat regulerer varmeproduktionen i et varmeapparat.
.............................................................................................................