Sådan ser et foster ud efter få ugers graviditet. Man ser hovedet foroven og til venstre navlestrengen, fastgjort til moderkagen (placenta), hvorfra fosteret modtager sin næring.
Graviditet Hvordan forløber et svangerskab normalt?
Det lægelige fagudtryk for svangerskab er graviditas (graviditet), hvis oprindelige latinske betydning er tyngde.
En graviditet indledes med en konception, det vil sige, at det æg, som har løsnet sig fra en kvindes æggestok (ovarium), og som er på vej gennem æggelederen i retning af livmoderen (uterus), bliver mødt af en mandlig sædcelle (spermatozo) og forener sig med den ved en befrugtning, hvorved de to celler smelter sammen til en, der indeholder alle de arveanlæg, som det nye individ har, og præcis halvdelen af dem stammer moderen og den anden halvdel fra faderen. Men hvilke arveanlæg, der kommer fra moderen og hvilke fra faderen, er et spil af tilfældigheder. Fostercellen er forsynet med 23 af moderens 46 kromosomer og 23 af faderens 46, så den selv får i alt 46 kromosomer, ordnet i 23 par, det antal, som den menneskelige celle normalt indeholder. (De enkelte arveegenskaber, generne, findes i kromosomerne). Se arveegenskaber.
Det er faderens sædcelle, der er afgørende for, om det bliver en dreng eller en pige. Indeholder sædcellen nemlig et Y -kromosom, bliver det en dreng, og indeholder den et X-kromosom, bliver det en pige. Ægcellen indeholder nemlig altid et X-kromosom, og XX er lig kvinde, mens XY er lig med mand.
Når ægget er befrugtet, begynder det straks at dele sig. Befrugtningen sker i reglen i æggelederen, og her udvikler det befrugtede æg sig til »morbærstadiet« (morulæ), og først, når det når ned til livmoderslimhinden og sætter sig fast, bliver det til en lille blære, en såkaldt blastocyste.
Blastocysten hæfter sig i syvende eller ottende døgn efter befrugtningen til livmoderslimhinden og glider ned i den, og samtidig bliver blastocysten omdannet sådan, at en del af den bliver til et foster og en del til moderkage (placenta).
Æggets tilhæftning til livmoderens slimhinde kaldes nidationen, men meget tyder på, at det er langt fra alle befrugtede æg, der hæfter sig til livmoderen. Mere end halvdelen af dem går til grunde, fordi det befrugtede æg ikke er livsdueligt. Det er altså naturen selv, der sørger for at forebygge, at de ikke livsduelige fostre kommer til verden.
Man må gå ud fra, at et stort antal af de ca. 9.000 spontane aborter, der årligt forekommer her i landet, sker med det samme formål senere i svangerskabet. En del af disse fostre har formentlig arvelige defekter, der ville have medført barnets død i første leveuge, hvis abort ikke havde fundet sted.
Når nidationen er sket, og ægget har sat sig fast på bagvæggen af livmoderen, begynder det at udvikle sig til et foster, idet der dannes tre kimblade, ektoderm, entoderm og mesoderm, hvoraf de forskellige organer efterhånden udvikler sig i lovbundet rækkefølge. Hvordan det kan lade sig gøre, er stadig et af livets uforklarlige undere.
I midten af tredie uge kommer de første anlæg til hjerne og rygmarv. Efter fire ugers forløb er fosteret en centimeter langt, efter seks uger 2,5 centimeter og efter 9 uger 4,5 centimeter, og nu har det allerede menneskelige træk og et selvstændigt bankende hjerte.
Fosteret er omgivet af to hinder, en ydre, der kaldes chorion og en indre, der kaldes amnion, og inde i livmoderen er barnet omgivet af fostervand (amninon-væske), der danner en stødsikker beskyttelse af fosteret, som er forankret med navlestrengen til moderkagen. Iltrigt blod fra moderkagen går til fosterets hjerte via navlestrengen, og iltfattigt blod går tilbage til moderkagen fra fosterets blodkredsløb. Blodet går for størstedelens vedkommende uden om lungerne, da fosteret jo ikke selv kan ånde. Men fosteret har sit eget blod, der ikke behøver at være af samme type som moderens.
Når fosteret er tre måneder gammelt (man taler om svangerskabets første trimester), har alle dets organer udviklet sig, og resten af fosterudviklingen, altså de sidste seks måneder, består fortrinsvis i vækst. Fosteret bliver større og større.
Da det er i første trimester, at fosterudviklingen og organdannelsen sker, er det umådeligt vigtigt, at fosteret ikke i den tid via moderkagen får tilført giftstoffer. Mange giftstoffer kan nemlig passere placenta. Den gravide må derfor i de første tre måneder undgå piller og andre stoffer, der kan risikere at give fosterskader. Hun må også være mådeholden med alkohol og tobak, om muligt holde sig fra det.
Da fosteret tager først af ernæringen, får det som regel de stoffer, som det behøver, men den gravide bør for sin egen skyld spise så alsidigt som muligt og sørge for at få tilstrækkelig mælk for at få kalk nok, da det ellers går ud over hendes tænder. Hun bør også have jern og vitaminer.
Det første tegn på en graviditet er i reglen, at den månedlige blødning (menstruationen) udebliver. Men da en menstruation kan udeblive af andre grunde, er det sikrest at få graviditeten konstateret hos en læge eller gennem en graviditetsprøve.
Nogle gravide får kvalme og opkastninger om morgenen i de første måneder af svangerskabet, får spænding i brystet og kan måske også i denne periode blive psykisk uligevægtige.
Efter fem måneders svangerskab kan den gravide mærke, at fosteret bevæger sig. Den vordende moder kan leve et normalt liv og fortsætte med sit vante arbejde indtil kort tid før fødslen, men må sørge for at få hvile og søvn nok, og hun skal helst hver dag gå sig en tur i frisk luft.
Hun må gå til undersøgelse hos læge og jordemoder, og graviditeten må ikke gerne medføre, at hendes vægt forøges med mere end 20 procent.
Det seksuelle samliv kan i reglen fortsætte under normal graviditet indtil få uger før fødslen, når samlejet udføres skånsomt og begge parter har lyst til det.
Svangerskabet varer gennemsnitligt 280 dage eller 40 uger, hvilket er 9 måneder efter kalenderen eller 10 graviditetsmåneder på hver 28 dage. Men et svangerskab kan vare både kortere og længere, fra 267 til 294 dage, regnet fra den sidste menstruations første dag.
• Se fødsel.
En gravid kvinde får sit foster scannet ved hjælp af ultralyd. Herved dannes der et billede af fosteret, hvis hjertevirksomhed kan måles og kontrolleres. Ved hjælp af ultralyds-scanneren kan man opdage, om der skulle være noget unormalt ved fosteret og dets placering.
.............................................................................................................