Måling af blodtrykket skal ske, når patienten er rolig og afslappet.
Hvad skal blodtrykket være for at være normalt?
For at blodet kan cirkulere i legemet, må det være under et vist tryk.
Blodcirkulationen holdes i gang af hjertet, en muskel på størrelse med en knyttet hånd, der troligt trækker sig sammen ca. 70 gange i minuttet og ved hvert slag pumper ca. l deciliter blod ud i pulsårerne. Men pulsen er ikke konstant. I hvile er den rolig og regelmæssig, men under legemlig anstrengelse eller stærk sindsbevægelse kan den være meget hurtig.
Blodtrykket, der opretholdes på grund af hjertets arbejde og pulsårernes elasticitet, er ikke ens overalt i legemet. Det er højest nærmest hjertet og lavest længst borte fra det.
I hjerne, lever, milt og lunger er der forholdsvis meget blod, og lige efter et måltid lægger fordøjelsessystemet beslag på en ret betydelig blodmængde, men får musklerne pludselig brug for blod, for eksempel, hvis man vil flygte fra en truende fare, kan blodet i løbet af få øjeblikke dirigeres til musklerne, så de forsynes med det blod, der er nødvendigt for, at de kan arbejde under højtryk, Det er adrenalinet, der da sørger for, at blodtrykket hurtigt kan sættes op.
Når man taler om en bestemt persons blodtryk, mener man det målelige tryk i overarmen.
Ved hjælp af en oppustelig gummimanchet måler lægen to slags blodtryk. Det høje eller systoliske blodtryk er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i legemet, og det lave eller diastoliske blodtryk er trykket i det korte øjeblik, da hjertet hviler og modtager blod.
Trykket aflæses på et manometer i millimeter kviksølv og er for en ung rask person i hvile normalt 125/80, idet det høje (systoliske) blodtryk står til venstre for skråstregen. og det lave (diastoliske) blodtryk til højre.
Blodtrykket er ikke nogen fast og uforanderlig størrelse. Det varierer noget døgnet igennem, og er patienten forpustet eller nervøs under blodtrykkets aflæsning hos lægen, er det højere, end hvis patienten er afslappet og ligger ned. Man kan altså ikke forlade sig på en enkelt blodtryksmåling.
Blodtrykket stiger normalt noget med alderen. Tidligere sagde man, at man måtte have et systolisk blodtryk på 100 plus antallet af ens leveår, for en 50-årig altså 150 og for en 70-årig 170.
Nu lægger man mere vægt på det lave (diastoliske) blodtryk, som betragtes som for højt, når det hos mænd er over 100 og hos kvinder over 105.
Et for højt blodtryk skyldes i ca. 3 procent af tilfældene en eller anden sygdom i for eksempel nyrerne, og man kalder også sygdommen for en sekundær hypertoni. Men i langt de fleste tilfælde er det forhøjede blodtryks årsag ukendt, og lægerne taler da om essentiel hypertoni (hypertension), og en patient med for højt blodtryk kaldes for en hypertoniker.
Man regner med, at over 250.000 danskere har et så stærkt forhøjet blodtryk, at de burde behandles for det, men næppe mere end omkring 100.000 er under behandling.
Et for højt blodtryk kan være næsten symptomfrit, sådan at det først opdages, når man får det undersøgt.
Hypertoni øger risikoen for blodprop i hjertet, angina pectoris, kredsløbsforstyrrelser i benene og hjerneblødning, men der findes i vore dage gode midler til at normalisere det, og patienter, der får den rigtige behandling, har tilsyneladende ikke øget dødelighedsrisiko i forhold til befolkningen som helhed.
80 procent af patienterne kan behandles af deres sædvanlige læge, mens de 20 procent, der er hårdest ramt, bør gå til speciallægebehandling.
Man kan selv gøre en del for at modvirke for højt blodtryk. Det kan gøres ved at undgå overvægt og få tilstrækkelig motion og ved at holde op med at ryge og drikke spiritus. Desuden skal man sørge for passende, regelmæssig hvile, herunder om muligt en middagssøvn hver dag.
Det modsatte af for højt blodtryk, nemlig for lavt (hypotension) eksisterer også, men er langt sjældnere og er godartet, hvis det ikke er en komplikation til en alvorlig sygdom.
De, der har et lavt blodtryk, bør altså i reglen være glade for det, og den værste ulempe ved det er, at det kan medføre besvimelse, hvis man står for hurtigt ud af sengen. Men ellers er det en af de få unormale tilstande, som man kan kalde for livsforlængende.
.............................................................................................................