Hvorfor er det kun mænd, der er blødere?
Blødersygdommen eller hæmofili er en sjælden, medfødt lidelse, der kun rammer mænd og kun nedarves gennem kvinder.
Hos såkaldte blødere (mænd, der lider af denne sygdom) koagulerer blodet meget langsomt, så selv den mindste blødning kan blive livsfarlig, fordi den ikke - som hos andre - standses ved, at blodet størkner. Blødning kan hos blødere opstå af sig selv (spontant).
Tendensen til blødersygdommen beror på en defekt i en arvefaktor, som man har kaldt antihæmofilfaktoren (AHF).
Den har man nu kunnet fremstille og give til blødere, så man i vore dage er i stand til at operere dem uden at bringe deres liv i fare.
Arvedefekten er knyttet til kønskromosomet X, som alle mænd arver fra deres moder, mens de altid får et Y-kromosom fra faderen. (Kvindens kønskromosom-besætning er XX, mens mandens er XY).
Når kvinder er arvebærere, men ikke selv får sygdommen, ligger det i, at de har to X-kromosomer, hvoraf kun det ene i givet fald har defekten, mens det andet X-kromosom ikke har den og derfor åfbøder defekten i det unormale kromosom. To X-kromosomer med defekten hos den samme kvinde er utænkeligt, idet fosteret ikke ville være kommet til udvikling.
(En sådan arve-egenskab kalder man letal, det vil sige dødelig).
Hvis manden arver det defekte X-kromosom fra sin moder, bliver han bløder, da hans andet kønskromosom er et Y, der ikke kan afbøde defekten.
Af hans søstre vil (statistisk) halvdelen blive bærere af sygdommen, men ikke få den, og af hans brødre vil halvdelen kunne blive blødere, mens halvdelen vil være helt fri for sygdommen, idet de har arvet moderens sunde kønskromosom.
Dronning Victoria af England var bærer af defekten og gav den videre til nogle af sine efterkommere. Således overførtes den gennem hendes datter til den russiske czarfamilie.
Sygdommen opstår oprindelig ved en mutation (det vil sige en sjælden springvis ændring i en bestemt arvefaktor).
.............................................................................................................