Hvad sker der, når man bliver helbedøvet?
Ved bedøvelse eller anæstesi bringes patienten i en smertefri tilstand. Den universelle anæstesi, der omfatter hele legemet, kaldes for narkose.
Den engelske kemiker Humphrey Davy opdagede i 1799, at kvælstofforilte (lattergas) havde en bedøvende virkning. I 1818 viste Faraday, at æter-dampe havde en lignende virkning, og i 1842 udførte amerikaneren dr. Crawford Long den første operation på et menneske under æter-bedøvelse.
Fra 1847 brugte man ofte kloroform til bedøvelse, men det anses i vore dage for at være for farligt at anvende. Man bruger stadig æter, men råder over mange lige så gode eller endnu bedre bedøvende stoffer til inhalation (indånding) gennem et narkoseapparat.
Før bedøvelsesteknikken blev udviklet i forrige århundrede, måtte man operere i største hast uden bedøvelse, hvad der var umådelig pinefuldt for patienterne, og selvom man undertiden søgte at eliminere smerterne noget ved alkoholpåvirkning, for eksempel, når et ben skulle amputeres, var operationer noget, man kun skred til i yderste nødstilfælde.
I vore dage mærker patienten overhovedet intet til selve operationen og vågner ofte op efter den uden erkendelse af, at den allerede er foretaget.
Bedøvelsen forestås af øvede specialister, anæstesiologer, der undersøger og taler med hver enkelt patient inden bedøvelsen, som regel allerede dagen inden.
Der indledes med en såkaldt præmedikation, hvorunder der gives let bedøvende midler inden selve narkosen, som i øvrigt finder sted i en rolig og afslappet atmosfære.
Inden en patient narkotiseres, skal vedkommende have fastet i mindst 6 timer - helst mere - og der må heller ikke drikkes noget, for at maveindholdet ikke skal blive kastet op under narkosen, hvorved det kan komme ned i luftrøret. så der er risiko for, at patienten bliver kvalt.
For at sikre frie luftveje kan et gummirør indføres i luftrøret (intubation). Hertil anvendes ofte et specialbygget såkaldt trachealkateter.
Undertiden får patienten en såkaldt kombinations-narkose med indsprøjtning i blodet af bedøvende stoffer samtidig med, at der indåndes anæstiserende luftarter, hvoraf der findes mange slags.
Hele processen overvåges af anæstesilægen, der på forhånd har sikret sig, at patienten er i en sådan tilstand, at narkosen tåles. Han sørger også hele tiden for, at patienten får tilstrækkeligt med ilt, og at puls og blodtryk holdes på det normale under operationen.
Kirurgen kan således helt uforstyrret koncentrere sig om sit arbejde.
Narkosen har flere stadier. Det første kaldes analgesi-stadiet, og her er smertesansen ophævet.
Under den næste fase, eksitationsstadiet, bliver patienten omtåget og undertiden noget urolig, men glider så efterhånden ind i operationsstadiet, som skal opretholdes mere eller mindre dybt, mens operationen foregår.
Hvis narkosen blev endnu dybere, ville patienten komme ned i det paralytiske stadium eller kollabs-stadiet, hvor livsfunktionerne begynder at lammes, og det må ikke ske.
Under operationen får patienten åndedrætsfunktionen opretholdt kunstigt, og det kan ofte være nødvendigt at give et curare-lignende stof, der midlertidigt lammer musklerne, så de ikke uvilkårligt trækker sig sammen under operationen. (Curare er oprindelig en lammende, sydamerikansk pilegift).
Alt er nøje overvåget og i balance, og efter vel overstået operation bringes patienten lidt efter lidt til fuld bevidsthed på en særlig opvågningsafdeling.
Det er i vore dage ikke farligt at blive bedøvet, selvom der naturligvis er en risiko ved alt.
Ved indsprøjtning af bedøvende midler kan man lamme nerverne i det område, hvor indsprøjtningen sker, så man opnår en såkaldt lokal-bedøvelse. Det har de fleste prøvet hos tandlægen.
Ved rygmarvebedøvelse eller spinalanæstesi (eller epidural-anæstesi) kan man for eksempel lokal-bedøve benene eller bækkenet.
Der findes også midler, der kan bedøve hud eller slimhinder, når de påføres dem direkte.
I vore dage kan de fleste operationer foretages i lokal-bedøvelse, hvis patienten ønsker og accepterer det.
.............................................................................................................