I hvilke tilfælde anvendes de?
Anaboliske steroider er en form for kunstigt mandligt kønshormon (androgen), hvor kønshormonvirkningen i mandlig retning er noget afsvækket, mens den vævsopbyggende (anaboliske) virkning skulle være forstærket.
Stofferne har været brugt overfor forskellige lidelser og ved visse svækkelsestilstande for at modvirke proteintab og afkalkning af knoglerne, men deres virkning er højst tvivlsom.
Man ved, at de har været brugt af blandt andre vægtløftere og bodybuildere, men det er doping, og det er forbudt.
Anaboliske steroider må ikke bruges af gravide kvinder, da det kan medføre, at de hunlige fostre får et præg, så de kommer til at ligne drengefostre.
Også af andre grunde kan det være uheldigt at anvende dem.
.............................................................................................................