Hvad består alkohol af, og hvorfor virker den, som den gør?
Med udtrykket alkohol mener man almindeligvis ætylalkohol eller etanol, som er den berusende bestanddel i øl, vin og stærk spiritus.
Det hører kemisk til den gruppe stoffer, der kaldes for alkoholer, og hertil hører også metylalkohol, den meget giftige træsprit.
Alkohol (etanol) er en klar væske, der er let opløselig i vand. Den optages i blodet fra mave og tyndtarm.
En mand på 70 kg, der drikker 15 centiliter snaps, hvad der svarer til 70 gram alkohol, vil efter en times forløb have en promille på 1, hvilket vil sige 1 gram alkohol pr. 1.000 gram blod. Alkohol fordeler sig nemlig ligeligt over hele legemets vandmængde. Alkohol er giftigt, og en promille på 5 er dødelig dosis.
Så snart man har fået alkohol i sig, begynder organismen at protestere imod det ved at forsøg at befri sig for det.
En forsvindende lille smule dunster bort via udåndingsluft, sved og urin, men langt det meste skal hen over legemets afgiftningscentral, leveren, der ved hjælp af sine mange enzymer spalter alkohol i dets bestanddele. Nogle af dem er nærende, men slutprodukterne er kultveilte (kuldioxyd) og vand.
Nedbrydningen af alkohol i organismen forløber langsomt og kan ikke fremskyndes. Det tager groft sagt en person på 70 kg mindst fem kvarter at forbrænde en enkelt lille genstand, altså enten en pilsner, et lille glas vin eller en lille snaps.
Graden af beruselse er alene afhængig af mængden af den indtagne alkohol, ganske uanset, om man drikker den ene eller den anden slags. Det er altså overtro at mene, at man bliver mindre beruset, når man udelukkende holder sig til en enkelt slags, men de, der blander, kommer som regel ubevidst til at indtage mere end den, som ikke gør det.
Man bør ikke drikke spiritus, når man har taget piller, da virkningen af begge dele derved kan forøges voldsomt, og man må aldrig give en stærkt beruset person sovepiller eller morfin. Det kan slå vedkommende ihjel på stedet.
Alkohol virker forskelligt på forskellige mennesker, men mange bliver under en rus til at begynde med snakkesalige og oprømte og siden larmende og selvovervurderende for at ende med at veksle mellem overdreven elskværdighed og hadefuld kværuleren.
Tiltager påvirkningen yderligere, bliver den berusede bevidstløs.
Adskillige kan dog vænne sig til at drikke, så de undgår rusens sidste faser, men selv under let alkoholpåvirkning svækkes syns- og reaktionsevne så stærkt, at den alkoholpåvirkede er uegnet til at udføre præcisionsarbejde eller at køre bil.
Nogle mennesker reagerer psykisk abnormt under spiritusindtagelse. De lider af den såkaldte patologiske rus, hvorunder de foretager sig handlinger eller kommer med udtalelser, som de bagefter ingen erindring har om. Patalogisk rus forekommer oftest hos alkoholikere.
• Se også: alkoholisme.
Alkohol beregner
På siden www.drikkeABC.dk kan du regne din alkoholpromille ud …. prøv den før du kører bil.
.............................................................................................................